Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 ___ RECENSIONER
Konstantinos Laskaris1 mente i sin tidlige Ungdom at have set en
complet Diodor »in Bibliotheca Imperatoris Constantinopolitani». Det lyder ikke
meget sandsynligt, og Mulighederne for Förvexling og Fejlhuskning er mange ;
men Existensen af et kejserligt Bibliothek kan dog vel derefter ikke betvivles.
Mere usikker er det pragtfuldt indbundne Evangeliars Herkomst (cod. Laur.
Palat. 243), som en byzantinsk Hofmand med et italiensk Navn 1454 bragte
til Florenz som reddet fra Kejserpaladset kort før Erobringen (S. 15). Og
ganske mystisk er det Bibliothek, der fra et Sted i Lilleasien blev tilbudt
Pel-licier som »despouille de toute la librairye des empereurs Paléologues» (S. 29).
Holder man sig til de Lister over græske Haandskrifter i Seraillets ny
Bibliothekskiosk og Skatkammer, som forskjellige Vesterlændinge
efterhaan-den har offentliggjort,2 og til dem af de i disse Lister opførte, der er
ordenligt undersøgte, faar man ikke Indtrykket af, at de har tilhørt det kejserlige
Bibliothek. Ved 3 Haandskrifter har Dethier bemærket, at de stammer fra
»Palaeologernes Bibliothek». Det eneste af disse, der er nærmere bekjendt,3
og endda det, om hvis Proveniens Dethier udtaler sig med størst Sikkerhed,
viser ingensomhelst Kjendetegn paa en saadan Herkomst. Mindst 9
Haandskrifter kan med Sikkerhed bestemmes som yngre end 1453; kun 4 er ældre
end XIV. Aarh., 7 rimeligvis fra XIV., Resten XV.—XVI. Aarh., saa noget
gammelt Familiebibliothek er det i hvert Fald ikke, og de 9 førstnævnte
Haandskrifter kan jo da ikke have tilhørt et Bibliothek, som blev taget ved
Konstantinopels Erobring. Og ser man paa Indholdet af de resterende 31,
peger det i en ganske anden Retning.
Charakteristisk er saaledes Nr. 18: Declinations- og Coniugationstabeller,
dertil Nr. 7, 14, 15, 23, 26, 30 Lexika (deriblandt 2 græsk-latinske) og
elementair Grammatik, desuden Iliaden (Nr. 2), Xenophons Kyrupaidi (29), Hesiodos’
Theogoni med Commentar (31), Pindars olympiske Oder (32),4 — altsaa
meget læste Skolebøger.5 Aristoteles er kun repræsenteret ved nogle af sine
naturvidenskabelige Skrifter (Nr. 19, 39), hvortil kommer Syrianos’
Com-mentar til Metaphysiken og Politiken (20). Selvfølgeligt findes der ogsaa
noget Theologi, Nr. 8 Oktateuch med Commentar, 13 og 38 Psalmecommentar,
21 et Evangelistarium.6 Ogsaa Medicin (11) og Geographi (27) er
repræsenteret, omend sparsomt. I Forhold dertil er der paafaldende megen exact
Videnskab, Nr. 1 Excerpter af Euklid, Heron og lignende Anvisninger til
geometriske og stereometriske Beregninger, 5 Nikomachos’ Arithmetik,
Astronomi, 407 Theons og Pappos’ Commentar til Ptolemaios’ Syntaxis og anden
1 Jacobs, S. 5.
2 Sammenstillede af Fr. Blass, Hermes, XXIII, S. 219 ff., ialt 40 Numre (+ 7 latinske).
3 R. FÖRSTER, Phüologus, XLII, S. 167 ff. Sml. Blass, a. St., S. 223.
4 Af Skjønlitteratur findes forøvrigt kun Oppians Halieutika (33), af Historie kun Polyb
(25) og et Par byzantinske Historikere.
5 Til Nr. 32 bemærker Blass: Schulabschrift.
6 Disse theologiske Hss. hører til de ældre i Samlingen (XII. og XIV. Aarh.).
7 Blass, Hermes, XXIII, S. 622 ff. Jeg har collationeret Apollonios og Serenos i
Kjøbenhavn. Haandskriftet blev gjennem Udenrigsministeriet sendt tilbage i plomberet
Blikkapsel. Senere er det søgt forgjæves i Seraillet (Geminos ed. Manitius, p. XV).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
