- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång XIX. 1932 /
259

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN

259

iive Forbindelse med Universitetet ophørt, og
Bibliotekets Budget, der tidligere var en Del af
Universitetets, opføres nu paa Finansloven sammen med
det kgl. Biblioteks og Statsbibliotekets i Aarhus,
ligesom ogsaa Bevillingerne udbetales direkte til
Biblioteket af Undervisningsministeriet. Den af
Bibliotekskommissionen vedtagne Fagdeling mellem det
kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket har fundet
Sted, og disse to Bibliotekers Forhold overfor
Universitetet varetages af »Fællesraadet for de
videnskabelige Biblioteker under
Undervisningsministeriet», der nedsattes i 1928, og hvortil Konsistorium
valgte to Medlemmer, Professorerne Einar Biilmann
og Poul Johs. Jørgensen.

Det Tidsrum, Beretningen omhandler, er præget
af de gennemgribende indendørs Forandringer, der
har fundet Sted, idet Bygningen led af betydelige
Mangler, navnlig i Henseende til Kontorlokaler. Til
de nødvendige Forandringer bevilgedes paa
Finansloven for 1928—29 31,900 Kr. Paa første Sal
indrettedes der foruden Arbejdspladser for det Personale,
der er beskæftiget med Katalogiseringen, en
Tidsskriftlæsestue med Plads til alle Bibliotekets løbende
Tidsskrifter, som er direkte tilgængelige for
Publikum. I Stueetagen indrettedes nye Lokaler for
Overbibliotekaren, Sekretariatet, og Lederne af danske
Afdeling og Indbindingsafdelingen, hvorved en Del
af det Arbejde, der til stor Gêne for saavel Publikum
som Personale havde maattet foretages paa
Læsesalen, flyttedes fra denne. Ogsaa Læsesalen undergik
saa store Forandringer, at man kunde udvide
Siddepladsernes Antal og udvide Haandbiblioteket til at
omfatte c. 5,000 Bd.

Indenfor Bogbestanden i den udenlandske
Afdeling er Udvekslingen med det kgl. Bibliotek bleven
fortsat, og en Udrangering af teknisk Litteratur, der
skal overgaa til Teknisk Bibliotek er paabegyndt.
Samtidig har Statsbiblioteket i Aarhus modtaget en
Del løbende Tidsskrifter indenfor Sprogvidenskaben,
som i Forvejen fandtes i det kgl. Bibliotek. For
den danske Litteraturs Vedkommende er der
foretaget en Del Kassationer af værdiløs Litteratur, og
Bibliotekets Kort- og Billedsamling samt
Musiksamling likvideres efterhaanden og overgaar dels til det
kgl. Bibliotek dels til Statsbiblioteket i Aarhus.

Forøgelsen af udenlandsk Litteratur foregaar
hovedsagelig ved Køb; der abonneres saaledes paa 542
Tidsskrifter. En Del Gaver er modtaget, fra
Marinens Bibliotek, der har afleveret en Del ældre
naturvidenskabelige, mathematiske og medicinske Værker,
Kommunehospitalets Lægers Bibliotek, der har
af-staaet en Del ældre medicinske Bøger og Tidsskrifter.
Af testamentariske Gaver er modtaget en Samling

ortopædisk og antropologisk Litteratur efter afdøde
Professor H. C. Slomann, og en Samling
medicinalhistorisk Litteratur efter Medicinalhistorikeren, Læge
J. W. S. Johnsson.

Indenfor den danske Litteraturs Forøgelse er der
sket den Forandring, at Pligtafleveringen er opgivet
og er erstattet af Rekvisitionsretten, der udøves paa
Grundlag af Bogfortegnelsen i »Dansk
Boghandlertidende». Det har vist sig, at det er gennemsnitlig
c. 60% af de opførte Bøger, der ikke rekvireres.
Tilvæksten beløber sig i de 3 Aar til 2,445 Værker.

Et særlig Arbejde har Biblioteket med Udsendelse
af Disputatser til udenlandske Institutioner, og denne
Udsendelse omfattede i 1930 315 Pakker til 193
Institutioner. Til Gengæld modtager Biblioteket
tilsvarende Skrifter fra Udlandet i et Antal af c. 9,000
aar-lig. Det er Hensigten, at de humanistiske
Disputatser skal overføres til det kgl. Bibliotek.

Nykatalogiseringen af Litteraturen efter 1900 i
Fagene Medicin, Matematik og Naturvidenskaberne
er fortsat, og Arbejdet er langt fremskredet. I
Finansaaret 1928—29 fik Biblioteket en ekstraordinær
tre-aarig Bevilling paa 2,200 Kr. til Udarbejdelse af en
Centralkatalog over de forskellige medicinske og
naturvidenskabelige Fagbibliotekers Bestand af
Litteratur efter 1900, som har sin Plads i
Universitetsbiblioteket, som derved sættes i Stand til at henvise
Laanere til Fagbibliotekerne, i de Tilfælde det ikke
selv ejer de paagældende Bøger. I Maj paabegyndtes
udgivelsen af en paa trykte Kort affattet Bibliografi
over den løbende medicinske Litteratur »Index
medi-cus Danicus». Bibliografien omfatter saavel Bøger
som Bidrag i danske og udenlandske Biblioteker, og
der trykkes baade Forfatterkort og Emnekort
forsynede med en Notits om den paagældende
Afhandlings Indhold. Dette Arbejde udføres med Støtte fra
forskellige faglige Foreninger, der er interesserede
deri. Ved Siden af denne Index udarbejdes der et
Katalog, ligeledes paa Kort, over den danske
medicinske Litteratur fra 1911 til 1928, til Supplering af
O. Preislers medicinske Bibliografi.

Haandskriftsamlingerne er forøget ved Gaver.
Saaledes er modtaget en Del Manuskripter, Optegnelser
og Breve efter Ørelæge Dr. Wilh. Meyer, Sofus
El-vius’ Papirer vedrørende Genealogisk og Nyt
genealogisk Institut, Professor H. H. L. Schwanenflügels
selvbiografiske Optegnelser, et Manuskript om en
italiensk Pest i 1630. Af P. G. ThorseDS Papirer er
den runologiske Del overgaaet til det kgl Bibliotek.

Den Omstændighed, at en stor Del af den
humanistiske Litteratur er overgaaet til det kgl. Bibliotek
har medført, at Antallet af udlaante Bind er gaaet
noget ned, fra 27,380 til 22,776. Antallet af Pakker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:13:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1932/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free