Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»BIBLIOTHECA SIMONSEN! AN A
225
Udgangspunktet for den jødiske Litteratur er naturligvis det Gamle
Testamente, som er repræsenteret i Samlingen gennem en Mængde
forskellige Udgaver og paa de forskelligste Sprog. Dertil slutter sig et stort
Antal Kommentarer, lige fra de første Eksegeter i Mesopotamien i det
10. Aarhundrede over Eksegesens Blomstringstid i det 11.-—13. Aarhundrede
i Spanien og Frankrig og indtil vore Dages moderne Kommentarer.
Et stort og meget interessant Omraade inden for den jodiske Litteratur
udgøres af Midrasj eller Haggada. Denne Gren danner litteraturhistorisk
set Forbindelsen mellem den bibelske og den talmudiske Litteratur. Midrasj
(d. v. s. Udlægning) er Fællesbetegnelsen for en Række Skrifter, som for
Størstedelens Vedkommende danner en Slags (homiletisk) Kommentar til
de bibelske Bøger. Disse Skrifter indeholder en Mængde ældgammelt Stof,
som har ledsaget Biblen blandt Folket og som tiltog i Omfang i den
talmudiske Tid, hvor delte Stof fandt Pleje under Rabbinernes Virksomhed
som Lærere og Prædikanter. Den midrasjiske Litteratur er en Fundgrube
for Kultur- og Religionshistorikere og Folklorister. Den har haft
Indflydelse ikke blot paa den jødiske Kultur. Den er et vigtigt Dokument til
Forstaaelse af de nytestamentlige Skrifter, og talrige midrasjiske Elementer
findes ogsaa i den hellenistiske Litteratur, hos Kirkefædrene, i Koranen
og i mange mohammedanske Skrifter. Hele denne Litteratur udgør en
stor Del at’ Simonsens Bogsamling.
Som hørende til den midrasjiske Litteratur kan man efter dens litterære
Fonn ogsaa henregne den kabbalistiske. Kabbala’en, denne mystiske
Retning inden for Jødedommen kan spores tilbage til Oldtidens Gnosticisme.
Dens Blomstringstid med Hovedværket »Zohar» (Forf.: Moses fra Léon)
falder i Spanien i det 13. Aarhundrede, nogenlunde samtidigt med
lignende aandelige Foreteelser i den mohammedanske Verden. Den
kabbalistiske Lære fandt megen Udbredelse i den for Mysticisme saa sta^rkt
modtagelige Middelalder baade blandt Kristne og Jøder.
Varig Betydning har Kabbala’en faaet ved, at der i det 18. Aarhundrede
paa dens Grund opstod en jødisk Sekt, som bredte sig stærkt blandt
Jøderne i Østeuropa. »Chasidismen», som man kalder denne Bevægelse,
har ligesom Kabbala’en skabt en talrig Litteratur, som er af stor
religionshistorisk og folkloristisk Interesse.
En stor Del af sit Indhold har Midrasj fælles med Talmud, og det
samme gælder begges Oprindelse. Men medens Midrasj er det litterære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
