Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER
Afhandling, uundværlig for enhver der vil sætte sig ind i Nordboernes
Forhold til Byzants og Østeuropa i det hele taget.
Og i denne Anledning maa det være tilladt at henstille, om det ikke
var muligt i en af Islandicas følgende Aargange at faa en Bibliografi
over Væringerne specielt eller over Nordens Forhold til Østeuropa og
Byzants, forsaavidt disse belyses ved middelalderlige islandske Skrifter.
Dette maatte helst ske i Samarbejde med en Bvzantinist og, da der findes
en betydelig Litteratur om Emnet paa Russisk, ogsaa en Specialist i
Russiands Historie. Som Grundlag for en saadan Bibliografi kunde bruges de
righoldige Litteraturhenvisninger i V. A. Mosin’s Afhandling
»Varjago-russkij vopros» i Slcwia, X (1931).
Bd. 21 om Islands Kartografi slutter sig til Prof. Hermannssons tidligere
Monografi i Bd. 17 om de to Kartografer, Gudbrand Thorlåksson og Thord
Thorlåksson, som for Islands Vedkommende her danner Skellet mellem
det gamle og det nv i denne Videnskab. Det foreliggende Bind udkom i
1931 og er tilegnet Willard Fiske’s Minde, Stifteren af Cornell University’s
islandske Samling, paa 100-Aarsdagen for hans Fødsel (f. 11. Nov. 1831).
Muligvis vil ei eller andet nyt Kort blive fremdraget, som her er overset,
navnlig af de ældre Kort, inden Gudbr. Thorläkssons Fremtræden. Men
her er sammenbragt saa meget Materiale at Bogen vil blive Grundlaget
for enhver videre Forskning paa dette Felt. Der er føjet til 27
Kort-faksimiler, som i høj Grad forøger Bogens Værdi.
I Bd. 22 behandler Prof. Hermannsson Sæmund den Frode» Sigfüsson
og hans berømte Slægt Oddaverjerne. Sæmund den Frode († 1133) er en
meget interessant og mærkelig Månd, som vides at have haft stor politisk
Indflydelse og at have medvirket ved Omordningen af islandske kirkelige
Forhold, saaledes ved Indførelsen af Kristenretten i 1129. Hans Familie
var i et helt Aarhundrede den mægtigste i det islandske Samfund, og nød
navnlig Ry som Befordrere af Lærdom, — deres Hovedgaard, Oddi, blev
et Kulturcentrum af Rang, og der fik Snorri Sturluson sin Opdragelse.
Saemunds egne Skrifter var paa Latin og kendes kun delvis af Citater.
I sin Ungdom studerede ban i Frankrig, muligvis i Paris, if.
Traditionen, — dog kan der, som Prof. Hermannsson anfører, ogsaa være
Mulighed for at han har studeret i den berømte Klosterskole i Bec, som allerede
antydet af Eirikur Magnusson, men vi har ingen Beviser for dette. I
hvert Fald er Sæmund den første Islænder, som opgives at have studeret
i Frankrig. Den senere Biskop til Hölar, den hl. Jön Ögmundsson, skal
have bragt hain tilbage til Island, og dette kan, efter hvad Prof.
Hermannsson gør sandsynligt, næppe være skét før 1078. Det er ikke helt
umuligt at han ogsaa har va;rct i Italien, ialtfald findes der i et af
Haandskrifterne af den hl. Jön Ögmundssons ældste Saga en Notits om
dette (Biskupasögur I. Side 156). Muligvis har dette dog kun været en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
