Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Intellektualisme og revolutionisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
!
Teoretisk kan jo forstanden «ophæve» ikke bare
alle kulturelle institutioner, men ogsaa al kvalitetsfor
skjel mellem menneskene, fordi alt slikt er avhængig
av menneskelig anerkjendelse for at virke socialt. P r a k
-1 is k er imidlertid saken ikke saa let, fordi det, som
forstanden avviser som fordom, ofte er saa dypt rotfæ
stet i selve livet og dets love, at det hævder sig paa
trods av al forstandsmæssig forkastelse. At drive den
sociale opløsning ut i det rene kaos er derfor ikke gjort
med engang. Og dog gaar opløsning og nedrivning altid
hurtigere end opbygningen. Der skal ikke lang tid til at
fælde et træ, som trængte aarhundreder til at vokse op.
Slik nedrivning er jo ogsaa nødvendig, naar grund skal
ryddes for ny vækst eller opbygning. Men hvis nedriv
ningen drives ut over et visst punkt, tjener den ikke
længer livet, men forfaldet og doden. Og man gjor sig
skyldig i en skjæbnesvanger feil, hvis man tror, at de
kræfter, som er tilstrækkelige til at rive ned, ogsaa
kan anvendes til at bygge op. De kræfter. hvorved f.
eks. en mark pløies op, er ikke de s a m m e, som bevir
ker, at den nye sæd spirer, vokser og bærer frugt. Til
nedrivning og opploining trænges kun en planløs m e
kanisk kraft, men til vækst og utfoldelse trænges
indre, plastisk-o rgan i s k e d. v. s. høiere kræfter.
Den revolutionistiske rationalisme, som bolsjevismen re-
præsenterer i vor tid, indbilder sig imidlertid at don
negative, golde forstand, som oploser det gamle, ogsaa
er tilstrækkelig til at skape det nye.
Naar forstanden emanciperer sig fra de dypere
aandskræfter i mennesket, som hænger sammen med
folelse og vilje, blir den aandelig ufrugtbar. Den kan
ikke f ode, kun konstruere og lave. Derav utøpringer
en holdning til den sociale og kulturelle utvikling, som
er karakteristisk saavel for oplysningsfilosofien som bol-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
