Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Revolution og masse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
45
Men denne folkesjæl er særlig knyttet til bondestanden,
og proletariatet er ikke en national, men international
klasse, skapt av industrialismen. Det kan derfor ikke
soke sin inspirerande livskilde i nationalfolelsen, men
maa støtte sig til et internationalt kulturideal. De so
cialiserende kjærlighetskræfter, som ikke vækkes av
nationalfølelsen, maa her vækkes av et kulturideal, om
fattende hele menneskeheten. Alt avhænger derfor av
det ideal, hvormed arbeiderklassen forbinder sin klasse
bevissthet, og de følelser, som dette ideal kan vække og
utvikle i den. Man kan si, at bolsjevismen byr arbei
derklassen et slikt internationalt kulturideal i sin mate
rialistiske verdensanskuelse og det ideelle klasseløse
samfund, hvortil proletariatets diktatur skal fore. Men
selv om vi ser bort fra de allerede omtalte mangler ved
dette ideal, maa man gjøre sig klart, at dets materialisti
ske karakter i hoieste grad maa svække dets kulturkraft.
Et materielt velfærdsideal er i virkeligheten ikke et
kulturideal. Ti materie] velfærd er for kulturlivet ikke
maal, men middel til at virkeliggjore høiere aandelige
værdier i videnskap, kunst, literatur og religion. Men
disse høiere aandelige værdier har sit brændpunkt i det
aandelige, ikke i det materielle menneske, og den mate
rialistiske verdensanskuelse formaar ikke at stille aan-
den i det overordnede forhold ti! naturen og de mate
rielle interesser, som det skapende kulturliv kræver.
Dertil trænges en religion eller ialfald en international
religiøs verdensanskuelse.
Det er ingen tilfældighet, at al kultur er født
av religion. Naar mennesket ikke længer har noget
høiere aandelig at se op til, formaar det heller ikke
længer at aandeliggjøre, d. v. s. kultivere sin mate
rielle Man kan derfor ikke vente at
det bolsjevistiske kulturideal vil kunne hindre, at de
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
