Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Revolution og masse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
50
Man er sig i regelen ikke klart bevisst, hvilken
magt der kan ligge i en slik massepsykose. Den kan til
slut gjore det umulig selv for ellers avballancerte og
sundttænkende mennesker at holde hodet klart. Histo
rien har jo saa ofte vist os dens ødelæggende magt, især
paa den religiøse fanatismee omraade. Men revolutio
nerne viser, at den kan fremkalde likesaa alvorlige ut
skeielser paa det politiske omraade. Ved sin hypnotiske
magt lammer massepsykosen den frie menneskelighet og
reducerer sjælen til en blind, ansvarsløs naturkraft.
Mennesket bindes, og de dyriske impulser slippes løs.
Derfor kan en masse aldrig belæres. Kim slagord virker
paa den, og den, som kan bruke de rette slagord, har
massen i sin haand. Massen hæver sig nemlig aldrig
over den rent uvilkaarlige drift eller impuls, hvadenten
den nu er god eller ond. Al overveielse er sat ut av
spillet. Alle, som ikke er med den, ansees for fiender,
og likeoverfor motargumenter har den intet andet svar
end prygl eller lynchning. Enhver folelse av skyld er
for massen en umulighet. Derfor maa den altid ha en
syndebuk, som den kan utose sit hat over. Den er sun
ket ned til det ansvarslose nivaa, hvor al mulighet for
selverkjendelse og selvbeherskelse er utslukt. Ja, den
foler endog ansvarsløsheten som en rus. Paa grund av
denne sin blindhet kan massepsykosen kun bli en øde
læggende magt, en bortskyllende stormflod.
Det er ikke vanskelig at indse, at masselidenskapen
har let for at anta patologisk karakter. Massen eller
gruppelivet har ikke bare sin psykologi, men ogsaa sin
psykopatologi, og grænsen mellem begge omraader —
det normalt—sunde og det abnormt—sykelige — er ikke
skarp. I sygdom er jo de selvsamme livskræfter virk
somme som i den sunde tilstand; men de virker i den
sykelige tilstand nedbrytende, ikke opbyggende.
f
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
