Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte samling - Man skal ikke være for godtroende [QC]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En mand havde engang fanget en liden fugl.
Denne vilde gjerne slippe løs og sagde til ham: «0
kjære, lad mig løs, og jeg skal vise dig en kostelig
ædelsten, som er værd mange tusend gylden.» «Ei«,
svarede manden, «du sviger mig.» «Nei, min tro»,
sagde fuglen; «du skal gaa med migog se ædelstenen.»
Manden slåp nu fuglen løs; denne fløi op i et træ,
sad deroppe og gav ham denne ædelsten: Crede parum,
tua serva, et qvæ perlere relingve; denne smukke
ædelsten efterlod den ham. Som om fuglen vilde sige :
Crede parum: da du havde mig, skulde du ikke have
troet mig. Tua serva, det er: hold fast ved, hvad du
har. JEt qvæ periere relinqve: har du taht det, saa
maa du have taalmodighed.»
Doktor Martin fremsagde ogsaa en gaade og sagde:
«Hvad er det: Det er for trangt for en, passe for
to; for vidt for tre? Svar: hemmelighed; thi ved tre
en hemmelighed, saa ved hundrede den.»
Luthers rim.
«Der gives paa jord ikke klogere mand
End den, som sin tunge mestre kan,
Som siger lidet, skjønt meget han ved,
Som ikke giver liver spørger besked.
Tal ikke meget, men tal kun sandt,
Nåar noget du kjøber, betal da kontant.
Lad hver mand være, den han er,
Saa blir nok du og, den du er.»
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
