Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
...’4 -
selig. «Sammenrottelser og Forraederi mod Fosterlandethorte til Da-
gens Otden«. Hæren, som bate udgjorde 16,000 Mand, laa ved den
vestlige Grændse: Flaaden var for Stakstedelen i udenlandfke Far-
vande; de store »Vaabenforraad. der vare sendte til Sydstaternes Arses
naler var faldet t Oororernes Haaden og mange as de i Spden fødte
Ofstcerer t de For. Staters Arme og paa dens Flaade havde «taget Af-
sked» og vare strax derpaa traadte iSvdstaternes Tjeneste. Da Unions-
regjeringen tog Forholdsregler, for at kue Oproret og opretholde Union-
en, saa klandredes oa fordomtes dette ikke alene af Svdstatsmaenvene,
men ogsaa af deres Vasallm Demokratrrne i Nordensy
2) Anfaldrt paa Fott Savnets Krigsknftningkr Slave-stam-
nes Tilflutnzng tsl llntonen ellet Udtrcedelse af samme- De Konioede- «
kcvcs Regxermg havde opstillet en Arme, af hvilken 10.000 Mand under
Gen. P. G. T. Beaur eg ard blev forlagt til Charleston. Da
Lincoln havde beordret, at der skulde sendes Forstærkning til det as denne
Styrke truede Ft. Sumter, opfordrede Beauregard Maior Anderson til
at overgive sig. Opfordringen afsloges, hvorpaa Rebellerne den 12te
April 1861 fra sine Batterier og Farstninger i Havnen aabnede Jld paa
t. Sumtet. Andersen og hans Soldater, der allerede havde fortaem de
evnetsmidler, der var i Fastningen, besvarede Ilden. Efterat alle
Fastningens Traebygninger vare studte i Brand af Rebelletnes gloende
Kngler oa et Krudtmagasin var sprængt i Luften, nødtes Anderson til
den 13de April at strvge Unionsflaget og kapitulere, hvorpaa han og hans
af Kampen udtraettede Krigere afseilede til New York.«««)
L in e o l n havde ·hidentil troet, at kunne forekomme Ktig og
Blodsudgvdelse ved «forsonlige Forholdsregler«, men indsaa nu, da Ft.
—-
Douglas at beseire Lincoltt ved Kongresvalget. I 1860 nontineredes
Lincoln af den revublitanske Konvention i Chica o til Præsident for
de For. Stater og blev i November s. A. valgt ertil. Han var en
ærlig, vligttro og praktisk duelig Mand, fuldt voxen den stormende
Tid, under hvilken han stod ved Statens Ror, og førte sikkert Stats-
skibet gjennem Vrendingerne. «Hans Navn«, siger D’Audignee, «vil
Vltig glimre blandt de Første, som Historien har indtegnet vaa sine
a e.« ’
st) Demokraterne i Nat-den erklærede dog udtrykkeligt, at de ik t e on-
skede Unionens Oplesning« men de bestrede Nationalregjeringens
Ret til med Vaabenrnagt, at tvinge en eneste af Sydstaterne til at
blive i Unionen. De indsaa, at en Krig vilde styrte Redublikaner.-
nes Magt og Jndflvdelte, ozde forsogte desuarsag under hele Krigen
at indbilde den ukyndige el af Landets Borgere, at Krigen va
grundlovsstridig og mislykket, og de forlangte, at iettdtlighedern
skulde ophore« saasnart som Lykken var Rebellernes aaden gunstig
») Ved Underretningen om Fort Sumters Fald, sagde de Konfodered
Staters Krigsministetx «Jeg spaar, at dette Flaa tde Kortf. Staters
szk me taaler for Vinden her, inden den 1ste Mai skal vaie fra Kapi
røbet i WafhkrtgkanC
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
