Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—15—·
ønskede af let indseelige Grunde llnionens Opløsning Den engelske
Presse fremstillede Sydstaternes Beboere som «den oplyste og Agtelse
værdige Del af Landets Befolkning«, som «vrerdige Ætlinger af Eng-
lands Kavaierer«« Nordstaternes Beboere derimod som skravlende Kræ-
mere, Kjeltringer færdige til Humbug, Svig og Bedrageri, som Mænd-.
der solgte Retfærdigheden til den Hoistbvdende og som valgte de største
Skurke til sine Embedsmeend. At der gaves Undtagelser fra denne
Regel benægtedes ikke, men i enhver Henseende stod Nordens Befolkning
i imellektuel Begavelse« sand Dannelse og moralst Kraft betydeligt under
Borgernei Sydstaterne. hvilke nu kjæmpede mod en ulidelig Undertryk-
kelse og det med et Heltemod, der fortjente almindelig Beundring. Dis-
se Ytrmger as den engelske Presse gtentoges og billigedes iAviserne i
andre Lande (ogsaai de skandinaviste) og tjente til paa en vis Maade,
«at vende Folkets Hjerter fra Norden og dets retfærdige Sag«. - »J
F ra n k r i g strabede Regjeringen (Napoleon den 3die) efter at udvide
sin Magt udenlands. Ved at splitce Unionen vilde det maaske lykkes, at
forhverve sig franske Besiddelser i Amertka eller at danne en under fransk
Beskvttelse staaende Magt, der, som Keiseren udtrykte sig kunde «oanne
en materieb og moralsk Modvaegt« mod den splittede Unionen. Den
franske Neg1ering foreslog, at Frankrig og England tilsammen «skulde
optræde som Voldgiftsdomrnere i Striden mellem Amerikas Borgere og
om saa var somt-dem ved Vaabenmagt hindre Krigens Fortsættelse.«
De Kortf. Staters Selvstændighed skulde derved betrogges og Fransk-
mandenes Planer mod Mexiko fremmes. Forslaget blev dog forkastet
af de engelske Statsmaend R u s l a n d, der betragtede Unionen som .
sin naturlige Bundsforvante mod England og Frankrig, holdt med
Noldstaterne, og dersom nogen af de andre Stormagter havde forenet sig
med de Konf Stater til Krig mod de For. Staten saa er det utvivlsom-
at Rusland vilde have stillet sig paa de sidstes Side, for derved at ger-
vinde den Indflydelse, som det havde tabt ved Krtmkrigen. T y d ti -
land var ogsaa en as Nordstaternes Venner. ihvorvel de høiere Klasser
viste sig meget ligegyldige med Hensyn til Krigens Udfald. De tydske «
«Penaemaend« havde Tillid til de For. Stakers Kredit, hvilket var af
stor Betydning paa en Tid, da de af Nationalregjerin en udstedte Obli-
gationer ide fleste Lande betragtedes med Mistro. 1ennem Breve fra
de mange Tvdskera der kjæmpede i Unionshaeren erholdt Folket og ogsaa
Bladene i Tydskland sandere Efterretninger om Krigen og Stilingen
her i Landet, end hvad den engelske Presse meddelte. Mange tydske
Offieerer, der for længere eller kortere Tid havde erholdt Permission reiste
over til Amerika o gik ind i Nordstaternes Arme, hvilket Exempel fulgtes
af ikke saa faa Ofsgteerer i andre Lande for Exp. i Sverge. ·
Den 14de Mai erklærede E n g l a n d og kort derpaa F r a n kri g,
at de Konf. Stater var en krigforende Magt ligesaavel
som de For. Staten Forgjaeves vare alle de Jndsigelter, som Regrer-
ingen i Washington gjorde mod denne de to Stormagters Erklaering, der
hos de Ronfoederede vakte de største Forhaabninger om Understøttelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
