Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - "Rekonstruktionen" og Republikkens Fremgang i vore Dage - Grants Styrelse (1869-1877) - I. Grants 1ste Præsident Termin (1869-1873) - II. Grants anden Administration (1873-1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
...92—
dent. Det D e m o l r at i si e P a r ti holdt sin Nationalkonvention i
Baltimore den den 9de Juli og. vedtog det Liberale Parttes Nomina-
tioner eller med andre Ord slugte den liberale Bevægelse Den ko n -.
te rv a tive Del af det d emokratisie Parti misbilligede
Partiers Sammensmeltning med det Ltberale Parti og holdt en Konvens
tion i Louisville, Kentuckv den 3die Sept. og nomirterede C - O’Connor
for Praesident og J. Q. Adams for Vicevræsident» A r b ei d e r R e -
form P artiet holdt den 21de Febr. sin Konvention i Columhus«
Ohio og nominerede C, O’Connor for Præsident. N øgt e r b e d s -
v art i et nominerede J.·Black for Præsident »og A.H- Colqttitt sor
Vicepræstdent. Tet as alle de ovennævnte Partier dadlede og fordømte
R ev u b l ika n sl e P ar ti holdt sin Nationalkondention den 5te Juni
iPhiladelphia og norninerede U. S. Grant for Præsident og H. Wilson
fra Massschusets for Vicevræsidenr. Ved Valget erholdt U. S Grartt
3,597-070 Stemmer og 286 Elektorsiemmen Greeleo erholdt 2-834,079
Stemmer, C O’Connor 29,408 Stemmer og J. Black 5 608 Stemnin-
Saaledes var da Grant med en overvældende Majoritet gjenvalgt til
Prasident og H. Wilson til Vicepræsident.
Exo Grants anden Administration (1873——1877).
1) skreg med Modoc Indianekne J Begyndelsen af Grants anden
Admtnistration udbrod der en Krig med M o d o c J n d i a n e r n e,
Stille vaegrede sig ved at forblive paa en til dem udseet Landstrækttting i
regon. Trovoer sendtes mod dem og de trak sig tilbage til en afrette-
kommelig Bjerastmkcning «the Lava Beds«.· Derhen begave sig nogle
Fredskommissærer, for at sormaa Jndianerne, der anførtes af K a vt.
J a ck til at nedlægae Vaaben. Under Raadslagningen blev imidlertid
Kommissærerne overfaldne as Jndianerne og to af dem Gen. C a n b o
os Dr. T h o ma s dræbtes og en tredien Meachem blev saaret, den llte
pril 1873. Krigen fortsattes senere med Forbittrelse og ihvorvel In-
dianerne forsvarede sig med stor Tapperhed, nødtes de tilsidst, efterat
deres Bjergfæstning var blevet bombarderet, til at overgive sig paa
Naade og Unaade. Kant. Jack og andre sremragende Krigere af Modoc
Stammen henretredes den 3die Oft. i Fort Klamoth.
2) Credit mobiliek var Navnet vaa et Aktieselskab, som i 1867
begvndre «Forrerninger i stor Maalestok« og tilsidst overtog Bygningen
af Paeisie Jernbanen. Selskabets Hrvedmand O ak es A m e s lyk-
kedes derved allehaande Foreiveilinger at sormaa en Del fremragende
Mænd i Kongressen til enten at kjøbe Aktier i Selskabet eller ogsaa at
modtage saadanne som Gaver. Hans Hensigt derved var øiensynlig at
g1øre Kongressens Medlemnter interesserede iForetagendet og at- for-
skaffe sig indflvdeliesrige Venner og Velvndere for det Tilfælde, at der
skulde blive Spørgsmaal om ·en Undersøgelse angaaende Pacificbanens
Bygning. Sandsynltgvis gtennemsluede en Del Kongresmænd hans
Herr-Mer; Andre derimod betragtede Kjøbet af Aktierne, som en sædvan-
147 Stmätlnteom der ikke indeholdt videre Forvilgielsrr see Moderens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
