Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - "Rekonstruktionen" og Republikkens Fremgang i vore Dage - Grants Styrelse (1869-1877) - II. Grants anden Administration (1873-1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—94—
blev «ondt om Pen eiLandet«, uagtet at Republikkens Papirpenge i Om-
løb, som den 30te »uni 1878 udgjorde 750 Mill. Doll.s den 30te Juni
1874 udgjorde 781 Mill. Dollse En ikke liden Del af Landmaendene
havde under «de gode Tider« sat sig i Gjæld for Jord ogsAgerdvrkningss
maskiner. Da risen paa alle Produkter sanki samme Forhold, som
. Værdien af Pav rdollaren steg (sra 873 Cents ·i1872 til 9«l i 1874),
saa kom de, der havde Gjæld-i en betrængt Stilling, thi Gjældssummen
var og blev den samme, tvad enten Paptrdollaren var værdt 35 Cents
eller 91 Centsi Guld. For Greenbaek Partiet var det følgeligen let, at
vinde Tilhængere for sine finantssielle Grundsætninger At Papirvens
genes vaklende Værdi var en af Krisens Virkninger og at «gode Tider«
først var at vente, naar Republikken havde optaget-B et a l i n g i kl in-
g e n d e Mv n t, nægtedes, og man fremholdt den Velsignelse, som uind-
loselige Papirprnge — af Regjeringen skabte Penge —- vilde medføre.
Saavel Jhaendehaverne af de For. Staters Obligationer som andre For-
dringshavere fremstilledes som «»«Blodigler« og «ubarmhjertige Jøder-3
hvilke burde lade sig nøie med billige Papirspenge. Saadanne Frem-
stillinger gav Greenbackpartiets Modstandere fuld Ret til at fremføre
den Beskyldning. at benævnte Parti «i Strid med Lovene og Nationens
Ære ønskede ved saagodt som værdtløse Papirvenge atsbetale og afgjøre
Landets Statsgjaeld«. · · ·
5) Krig med Stour Indtanegne Efterat man havde fundet
Guld i Black Hills i Dakota og Wvoming, begyndte Guldgravere og
Eventvrere fra alle Hold at strømme did og krænke Sion Jndianerttes
Rettigheder og Landomraade Man brød sig kun lidet om de Over-ens-
komster, som Unionsregjerlngen havde indgaaer med nævnte Jndianere.
At der fandtes Guld paa Jndianernes Land var ide Flestes Øine en
mere end gyldig Grund til at fordre, at Landet skulde «aabnes for Civi-
lisationen«, det vil sige berøves Judianerne. Efter en Tids Forle af-
sluttedes en ny Overenskomst med Stourerne, men disse vare dog ikke
villige til at overlade sit Land i de Hvides Hænder og begive sig til en
anden Resetvation. Tilsidst grebe de til Vaaben mod dem, der trængte
sig ind paa deres Land, og Trapper anførte af Generalirne C u ster og
Terrh sendtes da for at beslytte de sidste mod Sitting Bull og
hans Krigere. Den 25de Juni 1876 angreb Enster Fienden, efterat
Oberst R en o var blevet sendt afsted med 4 Komvagnler, for at anfalde
en Jndianerby. En fortvivletKamp opstod, i hvilken Custer, to af
h ans Brødre og hvereneste af hans Krigere faldt.
Reno blev derpaa omringet af Jndianerne, men det lykkedes ham at for-
svare sig, indtil der ankom Forstærkning J nve Kampe sveg Lykken de
tnppre Siouxere, hvilke maatte «med Sorg og Forbittrelse overlade Fiens
den sine Fædres Land-A Sitting Bull o hans Stammer gik over den
britiske Grændse ind i·K»anadaz hvor han enere har opholdt sig.
6) Verdensndsttlltngen rPhtladelphta. Hundredeaarsfesten efter
Sklvykerttdi hedserklæringens Antagelse feiredes med en V e rd e n s u d-
ykaftm P b i l a d e l p h i a, hvilken aabnedes den Ude Mai 1876
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
