Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Det forekommer mig, at der i disse Theorier og Hy-
potheser er givet Materialier til en rimelig Forklaring af
de fundne Forskjelle — fra 24—26 Dage — i Solvarme-
Periodernes Længde: I Tiden hen imod Solpletternes Mi-
nimum er Egnen omkring Ækvator indtil c. 35 Grader
mod Nord og mod Syd kun i ringe Udstrækning belemret
med Slakke-Kontinenter. Under Solkjærnens Sammentræk-
ning i Retning af Axen ere de efterhaanden gledne nedad
mod Polerne ; Vejen for de gjennem Overflade-Havet sivende
Brintmasser er derfor væsentlig fri, og Udstrømningen for-
holdsvis jævn og rolig, hvorfor disse Gjennemstrømninger,
skjønt de fra Solkjærnen have en større Rotationshastighed
end det langsommere og tilbageglidende Overflade-Hav,
kun i ringe Grad kunne hæmme denne Tilbageglidning.
Under den paafølgende Udvidelse af Solkjærnen strømme
Slakke-Kontinenterne tilbage mod Ækvator, og ophobes
der i langt større Mængde, end det stigende Antal af Sol-
pletter angiver, idet Størstedelen af dem forbliver usynlig.
Men jo tættere Slakke-Kontinenterne ophobes omkring
Ækvator, desto mere afspærres Vejene for de gjennem
Overflade-Havet sig oparbejdende Gasmasser; disse ophobes
derfor under et stigende Tryk fra neden, og bryde endelig
igjennem med en langt større Voldsomhed, end da V ejene
vare frie. Den større Rotationshastighed, som disse Gas-
masser medbringe fra Solkjærnen, faar, under den voxende
Modstand mod Gjennembruddet gjennem Jærnhavet, i sti-
gende Grad Lejlighed til at indvirke paa Havets lang-
sommere Rotation, og hæmme dets Tilbagegliden mod
Vest, hvorved dets Rotationshastighed altsaa forøges. I
1882 var der just et Solplet-Maximum, om end kun et lille;
efter Vægtforøgelses-Kurverne og efter de opsummerede
Varme-Kurver maa Solens varmegivende Lag i 1882—83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
