Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
k-geredc Synonymer höre paa del bestcmicste ikke herlil, og
lian sely har i elhverl Tilfældc kjendt den slet, da han antog
den for at være C. Hafferi i förste Aar (Solida primo anno
bracteas integras gerit. J+f. Su. Ed. ’2. p ’247); 2: fordi den
ingenlunde er en Mellemform (en intermediair Planté); del er
kun det Uvæsenlige, de hele Bracleer, den har lilfælles med
B. cnvits, i alle væsenlige Egenskaber sluller den sig (il B.
Lobefii og Haff ert \ med samme Ilet skulde man kalde
Chfno-podium hybridum en Mellemform imellem Da/ttra
Stra/nuni-um og en Chenopodium; man kunde da faae Mellemformer
i-mellem de nieest afvigcndc Arler, Slægler og Familier. Skal
en Arl siges at slaae midt imeflem lo andre , maa den besidde
væsenlige Egenskaber lilfælles med dem begge, saa at den ved
disse ligesom drages lil begge Sider, og blot ved sin egen
lypi-ske Tyngde indlager Indifferentspunctet imellem begge, eller
bevarer sin Artsrel. Som Exempel paa et saadanl species
intermedia vilde jeg hellere anföre B. Hafferi, der ved
Fruclifica-tionsorganerne grændser lil B. cavus, ved
Vegetalionsorganer-ne derimod stemmer ovcrccns med de övrige.
Forresten behöver jeg ikke at lilföie, at jeg intet Oieblik
skulde betænke mig paa at beholde Navnet intermedia, hvis
der ikke exislcrede nogel andel, men Navnet fabaeea
lilfreds-sliller alle de Fordringer, der kunne gjöres lil et Arlsnavn; thi
at det er lidt yngre og maaskee af de ældre Bolanikere var
bestemt for en anden Art (hvilket tilmed ikke forekominer mig
tillslrækkcligt beviisl), ere aldeles vægtlöse Modgrunde.
Kjöbenhavn. Maris 1812.
2. Anteckningar öfver IV a tis t en a-1 rakt ens vegetation ; af
F r. Kale n.
Bland Sverges vigtigare landskap intager onekligen
Östergötland i flera afseenden en plals och äfven i naluralhisloriskt
hänseende försvarar det denna. Visserligen eger del inre
slättlandet med sina rika fäll mera intiesse för landtmannen än för
den egentlige naturforskaren, men ännu återstå dock betydliga
delar der den .fria naturens välde är öfvervägande. De
märkvärdigaste bland dessa äro dock säkerligen, om jag så får säga,
ramarnc till den stora Östgöta tablån eller Östergötlands
norra och södra skogstrakter, samt kuststräckorne utmed Sällsjön
och Vettern. Främst bland dessa skulle jag vilja sälla
kuststräckan vid Vettern, och det bekanta Omberg med sina natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
