Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
en udmærket, rigtbegayet Aand, hvis tidligt afbrudte Virksom*
hed bærer et Vidnesbyrd ora hvad han kunde have blevet for
sin Videnskab. Allerede tidligt ytrede hans herlige Gaver sig,
med en stærk Retning henimod Naturvidenskapen, og som Di eng
havde han gjennemstuderet Cuviers regne nnimaf. inden han
eudnu havde hert Fransk, og blot vciledel af sine latinske
For-kundskaber. I sine förste Stiideuteraar gjorde han et dybt
Studium i Philosophien, hvis nyUendle Fakkel mægligt hendrogden
grtiblcnde Ynglings heftige Lærigsel efter Sandheten; men ogsaa
Konsten havde kaldel den herlige Månd til sin Tjeneste, og han
var en kyndig Musiker, der ofte prægede sil Indres
dybeBevæ-gelser i klingende Melodier. Fremfor alt var Salomon
Dre-jer en djærv Sandhedens Kjæmper, og ligesom ban med rastios
Flid, med en ædel Trods, der beseirede alle de ydre Vilkaars
Hindringer, og med en heftig, aldrig tilfredsstillet Träng sogte
Sandheden, saaledes v i ds le han og at gjwre den gjældende i
Vi-denskaben med en emphalisk Krafl, der oversaae alle snevre
Hensyn, og med Heflighed tilintelgjorde al Modstand. Da nu
den 29aarige Videnskabsmand nedlagde Vandringsstaven, havde
ban alt naaet den furste Pläds blandt de nulevende danske
Bo-lanikere, og trods en mwisominelig Kamp mod tränge Kaar, har
ban cfterladt Skrifter, der længe ville vedblive at veilede
danske Mænd i del Studium, for hvis IJdbredelse han har virket
betydningsfuldt, og hvis Retning han havde begyndt at give et
hoiere Fremstod. Men iblandt den talrige Mængde af Venner,
han har efterladl sig, vil hans Navn længe leve, omgivet af
Min-det om den rene, ædle Villie, som besjælede ham, og som
gjorde ham elskelig midt i hans energiske Characteers djærve
Ytrin-ger. Prof. Scliouvv har den Forljenesle, lidligen at have
op-daget den Afdndes Talenter og troligen at have understället hans
videnskabelige Virksonihed, uden Hensyn til Ditlerenlser i
vi-denskabelige Anskuelser, livilke hos Drejer med en strong
Con-sequenls formede sig om del plnlosophiske System, der havde
vakt hans Centraltanke til Revidslhed.*
IV. Hvarjehanda.
1. Utg. har glömt referera, det Professor Rernhardi i
Erfurt framställt en ny teori om befruktningen med särskildt
hänseende till vextriket. Den linnes framslalld i en tipsats i
Froriejm A ene Autèzeu ann dem Gebiele der Nalur- tt/id
Heil-kunde A ’o 435 — 436 for Dec. 1811, såsom fragment af
elt större arbete, som annu ej är färdigt alt publiceras. Som
rummet ej härstädes lilläler all nu utförligare redogöra för
denna teori, får ref. åtnöja sig med att meddela följande. Sedan
Förf. i korthet framslallt de hitintills upstälda
befruktningsteorierna, samt de skäl som kuniia anföras for och mol hvardera
af dem, såsom resultat hvaraf följer, att ingendera kan anses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
