Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
rivttlaris, Mu/gedium a/pinum, tibiricum, Saussnrea alpina,
Gnapha/ium norvegicum, Menziesia cæru/ea, Myosotis
syl-vatica, Veronica alpina, Pinguicu/a alpina, Sali.v haslata,
phyUcæfolia, glauca, Lapponum, toe/oglossnm viride,
Tofiel-dia borealis, Juncus a!pinus, Luzula glabrata, Eriophorum
capitatum, Curex lagopina, pauciflora, Persoonii, air ata,
alpina, rotundala, Phleum a/pinum, Agrostis borea/is,
Cu/a-magrostis lapponica, strigosa, pAragmitoides, Aira flexuosa
og Poa a/pina. — S1 e l fje 1 d sr eg i o n e n (regio alpina
Wahlenberg) indtager det store Væxtbælte, som ligger ovenfor
Birkegrændsen. Fra de tvende foregaaende skiller den sig ved,
at den er træbar, paa Salixbællel nær, og fra
Havslrandsregio-nen, med hvilken den har Træbarheden tilfælles, ved al den
mangler den med Saltparlikler mætlede Jordbund, som lilhörer
hiin. Slelfjeldsregionen udbreder sig over hele Finmarken, og
löber ved sammes nordligste Kyster næslen umiddelbar sammen
med Havstrandsregionen. De for Regionen eiendomligsie Væxler
ere: Ranunculus nivalis, glacialis, pygmæus, Cardamine
bel-lidifo/ia, Draba lapponica, Viola biflora, Si/ene acau/is,
Ce-rastium Irigymtm, Dryas octopetala, Rpilobinm a/pinum,
Saxi-fraga niva/is, cernua, cæspitosa, Hieracium a/pinum,
Gna-pha/ium a/pinum, supinum, Andromeda hypnoides, Diapensia
lapponica, Arctostap/iylos alpina, Azalea procumbens,
Oxy-ria digyna, Salix lanata, reliculuta, polaris, herbucea,
Juncus trifidus, bighimis, triglumis, Luzula liyperborea og
tnjper-borea — arcuata, Carex rupestris og Poa flexuosa. — Som
en Deel af denne Region bör speciell udhæves Salixbæltet eller
det smale Slrög ovenfor Birkegrændsen, hvor de buskaglige
Fjeldpile endnn förekomme, efteråt al anden Trævegelalion er
ophörl. Del dannes i Finmarken især af Sälix lanata og glauca
saml stundom ogsaa af S. pyrenaica — norvegica. Dets Höide paa
Fjeldene er angivet ved nogle i det Foregaaende anförte Maalninger.
Efler denne Framslilling af Finmarkens Væxtregioner gaae
vi over til Skildringen af Vegetationen i Tana — dog först
nogle Ord om Ostfinmarkens Flora i Almindelighed. Den
udmær-ker sig fra Veslfinmarkens ved en i öiefaldende sibirisk Cha-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
