Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
giver en Forestilling 0111 de svenske botaniske Forfatteres
Tal-righed og Frugtbarhed, saa at det, naar man dertil föier
den righoldige botaniske Litteratur, som liar seet Lyset i
Sverige i den Menneskealder, som er forlöhet siden hiin
’’con-spectus litt. bot. in Suecia" udkom, vil skjönnes, at de
svenske botaniske Arbeider (selv om man fradrager Linnés
Yærker) vilde udgjöre et ret anseeligt Bibliothek.
I Modsætning til Sveriges rige botaniske Litteratur er
Norge paafaldende fattigt paa botaniske Forfattere, og
der-som man kun tager Ilensyn til Qvantiteten, vilde de i Norge
udkomne botaniske Arbeider alle tilsainmentagne vel uden
Vanskelighed kunne bæres under Armen. Det maa imidlertid
ikke oversees, at man ved en slig Sammenligning billigviis
kun kan tage Ilensyn til de sidste 50 Aar, idet de norske
Videnskabsmænd för Christiania-Universitetets Oprettelse i
Regelen studerede i Kjöbenhavn og ofte forbleve i Danmark
(M. V ahl var f. Ex. en Nordmand, om han end studerede
deels i Kjöbenhavn, deels i Upsala under Linné), ligesom
ogsaa flere af norske Botanikere udgivne Værker (f. Ex.
Ströms Arbeide) ere trykte i Danmark. Dertil kommer,
at Naturhistoriens Dyrkere i Norge fortrinsviis synes at have
henvendt deres Opmærksomhed paa Mineralogien og
Bjerg-videnskaben, hvilket let kan forklares af et practisk Hensyn
til Landets vigtigste Erhvervsgreen. Imidlertid har Norge i
de senere Aar leveret Beviser paa, at ogsaa de andre
natur-historiske Fag have taget et stærkt Opsving, idet der fra
Norge er udgaaet flere værdifulde Arbeider, og hvad særligt
Botaniken angaar, som i Norge synes at have fundet færre
Dyrkere end de övrige Naturvidenskaber, har nu afdöde
Professor Blytt i sin förste Deel af Norges Flora leveretet
grundigt og höist- værdifuldt Arbeide, hvis Afbrydelse ved
Forfatterens tidlige Död vilde være dobbelt beklagelig, hvis
der ikke var Ilaab om at de af hatu efterladte Materialier
maatte blive fuldstændiggjorte og udgivne. Botanikerne i
Norden inaa haabe, at den yngre Slægt af Botanikere i Norge
ville arbeide paa at bringe[det begyndte Værk til Afslnt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
