Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Imidlertid er der dog nogle Arter, paa hvilke
Jordbun-den synes at have nogen Indvirkning, fornemmelig af
Slæg-ten Carex.
Carex vesiearia bliver som oftest paa Kalkbund mere
end dobbelt saa höj og med meget bredere Blade. I en
fe-dere Dyndjord paa Urformationen faar den undertiden
hæn-gende Ilunax o. s. v.
Carex Järta bliver stærkere haaret paa Kalkbund end i
Lermuld.
C. capillaris bliver paa Kalkbund mere end dobbelt saa
höj og faar meget bredere Blade end paa de övrige Jordarter
(p’. major). Denne Form bölder sig gjennem flere
Generationer, men gaar dog tilsidst tilbage til Ilovedfonnen.
C. ßava. Hovedformen holder sig temmelig constant paa
ublandet Dynd- eller Myrjord; men er Jorden blandet med
Grus af Urbjergarterne, bliver den lavere af Væxt, ikke saa
stærkt gul, og faar kortere Frugter (var. lepidocarpa).
C. panicea. Hovedformen er altid constant paa
Lermuld, men kominer den paa Myrjord, bliver den höjere, mere
blaa og med bleggule Frugter.
C. salina. Denne Art er underkastet betydelig
Förändring ved Paavirkning af Jordbundens geologiske
Beskaffen-hed. Hovedformen holder sig helst paa Lerjord og er der
temmelig constant; paa Kalkbund bliver den meget höjere,
skarpere kantet, med bredere Blade, ruere Stængler og
længere stilkede Ax (var. e.lala og ful i.ginen). Paa en stærk
sandblandet Lermuld bliver den meget mindre og böjet, Axene
med kortere Stilke og Bladene meget smalere (var.
subspa-thacea).
C. vulgaris Fr. Paa denne Art har Jord- og Bjergarten
stor Indflydelse; uagtet dens store Foranderlighed er det dog
en meget let gjenkjendelig Art, til livis Hovedform alle dens
Varieteter uden Vanskelighed kan henföres. Hovedformen
holder sig i Regelen temmelig constant paa en fugtig
dynd-aktig Lerjord. Paa en vaad Dyndjord paa Urformationen
bliver Straaet kortere, hvoraf nogle danne fremliggende længt e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
