Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Faldrebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synker ikke mod det bundløse Dyb. Har han først saaet Tag
i Jesus, da har han gaaet over sra Døden til Livet.
Der er stormfulde Dage og bælmørke Nætter i den
troendes Liv. Mangen en Sorgens Braatsjø vælter sig ind
øver ham under Livets Seillads. Johannes og Peter har
vist ofte erindret hin Orkannat, da de var i Prøvelsens
Bølgebrændinger. Du og jeg og alle troende kan vist
gjenkalde i Erindringen mange slige Stunder i Livet, naar vi
syntes, at den skrøbelige Troesfarkost vilde sluges i de
taarnhøie Anfægtelsens og Sorgens Bølger. Men den troende
staar under alt dette dog „paa Faldrebet“ og venter paa
Herren, som har lovet, at han vil aldrig slippe og aldrig
forlade os.
Naar vi engang naar den forønskede Havn, skal vor
„Logbog“ vjse, hvordan den Lods, som aldrig sover, saa
underfuldt har styret os. Da vil vi faa se, hvor nær vi var
ved at strande paa Klipperevet, og hvilken Haarsbred der
skilte paa Skibbrud, og hvordan kun Lydigheden mod
Frelserens Kommandoraab: „Følg mig!“ reddede os hjem.
Evighedens Strandbred vil være bestrøet med utallige
Vrag. Men ikke en eneske Sjæl, som „paa Faldrebet“ hørte
Jesu Indbydelse og klyngede sig til ham, vil gaa glip af Havnen.
Himmelens Herligheds Sol vil skinne paa revnede Seil,
knækkede Stænger øg veirbidte Sjømænd, men den, som „paa
Dødens Faldreb“ sætter ud med Jesus, havner der, hvor de
førløstes Jubelsang lyder i Evighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
