Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stavanger
den 27de November 1889.
Kjære Smaa! — gaa nu ikke hen og bliv
et eller to af «Isens Ofre»; jeg er saa ræd
— ikke saa meget for, at I skulde være de
dummeste, som gaar paa de farligste
Steder; men jeg ved selv, at naar man er med
Kammerater, er der altid nogle Kalvehoder,
som blærer sig paa de andres Bekostning,
og som man da skal ud og «redde»! Jeg
vil nødig, mine Sønner skulde være feige;
men jeg tilstaar, at jeg gruer ved Tanken om
at miste nogen for det fordømte Kalveskabet
med at gaa paa daarlig Is; og jeg beder og
formaner Eder til at holde Eder borte,
indtil der er trygt og voxne Folk kommer med.
— Igaar var her endelig en Snestorm, som
hat‘ gjort Egnen hvid og taget de siste
Blomster i Haven. — Lige til denne Tid
har her ellers været stille og deiligt
Høst-veir.
Nu gaar her ingen Dag, uden at Else og
Baby snakker om Eder og om Jul; men nu
nærmer Tiden sig ogsaa godt. Alle hilser.
Eders hengivne
Pappa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
