Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i kirken - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
under, men ikke tilintetgjort av det legemes hel
het, hvorav hver celle er part. La os uttrykke
det mere liketil.
Alle organiske legemer — en hunds legeme,
eller en mands f. eks. — kan sees fra to syns
punkter. Først eier det sit ene isolerte og enhet
lige liv som med rette kan kaldes legemets liv,
det begynder før fødselen og ender i det øieblik
som kaldes dødens. Men i ly av denne enhet,
saa at si, — i virkeligheten som bidragsydere
til det — findes der liv i et überegnelig antal,
de utallige «cellers» liv som kroppen er bygget
op av. Ustanselig nydannes disse celler, lever
hver sit eget liv, og tilslut dør de og forsvinder
med forandringerne i vævene, og likevel avbryter
ikke disse forandringer paa nogen maate legemets
ene og fortsatte liv som helhet. En fuldvoksen
mands krop har ikke paa noget givet tidspunkt
en eneste av de samme enkeltceller som den
hadde da han blev født, allikevel kalder vi det
for at hans legeme har blit ved at leve uavbrutt
fra hans fødsel indtil det givne øieblik. Cellerne
er i sandhet individer, men i kraft av sin hem
melighetsfulde kohæsion er de en hel del mere.
En illustration til dette forhold finder man i
opløsningens fænomen. Manden «dør» som vi
sier — hans liv er utslukt — det vil si, hans liv
som enhet er slut. Men endnu en god stund
efter dette øieblik lever cellerne videre, hver med
sit eget individuelle liv. Døden betyr det ene
legemes opløsning, forraadnelsen opløsningen av
cellernes vrimmel. Saa utpræget klar er for
skjellen mellem de to slag liv i hvert organisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
