Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i kirken - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
den guddommelige personlighet, uten prest, prælat,
kirke eller sakrament, siden intet av alt dette er
nødvendig. 1)
Nu er som jeg mener den katholske tanke
meget mere omfattende og samtidig baade meget
enklere og mere gjennemtænkt end den pro
testantiske. For katholiken lever Jesus Kristus
endda paa jorden, like visst som Han levet her for
to tusen aar siden, omend paa en anden og vi
maa si meget mere «mystisk» maate. For Han
har et legeme som Han lever i, en stemme som
Han taler med. Likesom Han for to tusen aar
siden tok en art av legeme for at utføre sine
hensigter i dette, saa har Han nu tat en anden
art av legeme for at (ore dem videre i dette.
Og dette legeme bestaar av en helhet av myri
ader av celler — hver celle en levende sjæl fuld
færdig avsluttet i sig seiv — det hæver sig op over
denne cellernes sum og uttrykker sig likevel gjen
nem den. For katholiken er kristendom da ikke
bare en personlig sak — skjønt den er det ogsaa,
’) JeS er opmerksom paa at enkelte avdelinger av den ikke
katholske Kristenhet — særlig inden den engelske kirke — helt og
holdent forkaster denne religiøse individualisme. De paastaar ogsaa
at være forenet med Kristus gjennem den levende Kirke og at være
lemmer er det mystiske legeme, hvori han bor. Jeg skal imidlertid
ikke her befatte mig med denne paastand, skjønt jeg personlig ikke
tror paa den. Som jeg allerede har sagt er det paa ingen maate min
agt at angripe andre religionssamfund, aller mindst dem som har saa
meget av Kristendommen fælles med katholsk Kristendom, jeg synes,
likesom praktisk talt hele den øvrige baade katholske og protestantiske
Kristenhet, at det er en umulig paastand og at den har intet av de to
andre standpunkters logik, men dette agter jeg ikke at diskutere her.
Det er mulig at det som jeg senere kommer til at si i disse foredrag
indirekte kommer til at bekjæmpe det anglikanske standpunkt, men
her skal jeg bare befatte mig med de to renskaarne kristendomsopfatninger,
slik som de allid har eksisteret hos os like fra reformationen indtil
Oxfordbevægelsen — den katholske og den individualistiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
