Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del: Lidelse og forkastelse - IV. Kaifas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
KAIFAS.
I forrige kapitel talte vi om Judas’ synd —
den fremfor alt katholske synd — forræderiet.
Vi maa nu drøfte den yttre verdens motstand,
for dersom der fra Kristi folgesvende falder ett
lys paa Hans skikkelse, kaster Hans fienders ka
rakter et andet og ikke mindre skarpt lys paa den.
Først er der Kaifas.
Som jeg før har fremholdt er det værd at
læesfe merke til, at motstand mot Kirken av vir
kelicr religiøse grunde er mindst likesaa sterk som
alle mulige andre arter av motstand. Det er for
holdsvis naturlig at verden i egenskap av verden
maa hate katholicismen, for de to har nu engang
saa fuldstændig forskjellige idealer, og deres me
toder er vidt forskjellige. Verden som verden be
gjærer ett, og Kirken som kirke begjærer noget
andet. Verden ønsker at være sig seiv nok,
bringe sine planer til fuldendelse idet den tuld
kommengjør sig paa sin egen runde klode. Kir
ken sier at dette er umulig. Som Mr. Chesterton
har pekt paa er det ikke for ingenting at jorden
er en kule og Kirken korsformet. For cirkelen,
og endda mere kloden, er selve symbolet paa
avsluttethet og væren sig seiv nok; den peker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>