Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del: Lidelse og forkastelse - IV. Kaifas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
fra hans synspunkt — og det er min «intole
rance.» Han kan finde sig i alt andet, men ikke
i det. Selve hans fundamentale tanke er den, at
i det lange løp er alle religioner temmelig meget
det samme, og derfor har han ikke sterke nok
ord for en religion som übetinget benegter dette
— som hævder at den er den eneste sande og
endelige. Derfor maa den tolerante mancl, forsaa
vidt han er ivrig og overbevisningstro, være ka
tholicismens dødsfiende fuldt ut saa meget som
den intolerante er det.
Saa det er en fin og megetsigende kompliment
til den katholske Kirke at religiøse mennesker
kan ikke andet end hate den over alt andet i
verden, dersom de er oprigtige og konsekvente.
Religiøse mennesker kan være uenige sig imellem
paa hvert eneste tænkelig punkt ellers, men dette
ene er de ial fald enige om, at Kirken er. fienden
og den maa tilintetgjøres. Man kan gjøre hvad
somhelst ellers, bli hvadsomhelst andet, og faa til
givelse — bare ikke man blir katholik. En frem
rakende og overmaate from geistlig, som jeg
kjendte i England, erklærte engang, at han vilde
hellere hans venner skulde begaa hvilkensomhelst
anden forbrytelse under solen end at de skulde
bli katholiker. «Folk angrer,* sa han paa mord
og hor, men de angrer næsten aldrig paa at de er
blit katholiker." Han hadde aldeles ret. De gjor
ikke det.
Men dette er nu visselig et fænomen som det
er værd at lægge merke til — at en religion,
og bare en eneste en, skal ha monopol paa at bli
hatet slik av religiøse mennesker. Den engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
