Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del: Lidelse og forkastelse - VII. Korsets vei. Overblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
for: fristelsen. Altid forsøker den at sætte den
blodige Kristus istedetfor den levende og skjønne
Apollo; den sorger for skeletter til alle fester og
til ethvert privathus, den er glædesforstyrreren i
skapningen, om den saa har aldrig saa mange
Botticellier og Rafaeler og Palestrinaer. Swinburne
har uttrykt denne dype, udødelige protest fra
skjønhetsdyrkerne til den Korsfæstedes tilbedere
i nogen uforlignelige linjer fyldt av pragtfuld
lidenskap:
«Wilt thou vet take all, Galilean?
but these thou shalt not take:
The laurel, the palm and the pean,
the breasts of the nymphs in the brake,
And all the wings of the Loves;
and all the joy before death
Thou hast conquered, O pale Galilean;
the world is grown grey with Thy breath.
Civilisationens store sprog er disse tre: latin,
hebraisk og græsk.
Latin er lovens sprog — de gamle romeres
sprog, hvis geni var lovgivning.
Hebraisk er religionens sprog; i det sprog talte
Gud til sit folk; det var det folks sprog som
forst vovet at tale med Gud som en mand med
sin ven.
Og græsk — det sprog var de mest fuldkomne
kunstneres som verden nogensinde har set.
Det Gode, det Sande og det Skjønne.
Pilatus, lovens opretholder har forkastet Ham
i navn av det romerske rike og den romerske
fred som Han har forstyrret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>