Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde del: Nederlag og triumf - III. Opstandelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
sagt saa ofte — (det er ialfald min erfaring: det
er blit sagt til mig av vildfremmede mennesker
paa gaten, i jernbanekupeer, paa taket av en
omnibus) saa det maa betyde noget. Hvis man
indlater sig med manden som sier dette, pleier
han gjerne at forklare sig: «Ja, dere katholiker
vet da ialfald hvad dere seiv mener, dere gjor
det som blir sagt til dere. Dere er de samme
overalt, dere holder ikke en religion for det ene
menneske og en anden for et andet.»
Og hvad betyr det? Det betyr at manden paa
en eller anden maate har tornet imot seJve denne
livskraft som jeg taler om. Han har opdaget —
hvordan, det vet bare himmelen — at Kirken er
en levende organisme, umaatelig levende, at den
har et sind som er dens eget; den er ikke bare
et system, men et levende væsen som tænker og
taler, ikke bare en forsamling av individer som
er blit enige om at kalde sig med ett navn, men
forovrig neppe er enige om noget andet i verden;
den er ikke en fortidslevning og ikke en æsthe
tisk klub eller et lost sammenbundet menneskelig
samfund av en eller anden art, men en levende
og bydende personlighet som taler, rorer sig og
handler som en person skal. Han har kortsagt
opdaget netop dette som jeg har talt om atter
og atter — at den er aldeles ulik alle de andre
samfund i verden. Han stiller den i en klasse
for sig og alle de andre i en anden klasse og
sier: «Hvis jeg skulde være noget, saa vilde jeg
være katholik.»
# Jeg sporger endda engang, er det netop nu
tiden til at tale om Romerkirkens opløsning, nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
