Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde del: Nederlag og triumf - III. Opstandelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
For gjennem dens oine ser jeg Guds øine
skinne, og paa dens læber hører jeg Hans ord.
Naar den løfter sine hænder for at velsigne, ser
jeg saarene i dem, som blødde paa Golgatha;
dens føtter paa alterets trin er merket med de
samme merker som Magdalena kysset. Naar den
trøster mig i skriftemaalet, hører jeg hin røst som
bad synderen gaa bort og ikke synde mere, og
nåar den tugter mig og gjennemborer mig med
sin bebreidelse, lister jeg mig skjælvende til
side sammen med dem som gik ut, en efter en
og de ældste først, indtil Jesus og den bodfær
dige var alene tilbake. Som den roper sit kald
utover alverden hører jeg den samme mægtige
røst som ropte: «Kommer hit til mig og finder
hvile for eders sjæle;» nåar den driver dem som
foregir at tjene den ut av sin tjeneste, ser jeg
den samme harmens flamme som pisket penge
vekslerne ut av tempelgaarden.
Naar jeg ser den i sit folks midte, hyldet av
masserne som altid roper for den opgaaende sol,
ser jeg palmegrenene om dens hode, og det ser
ut som Gudsrikets stad var knapt et stenkast
borte, men den ligger paa den anden side av Ked
rons dal og Gethsemane have. Og mens jeg ser
den bli kastet søle paa, forhaanet, spyttet paa og
vanæret, læser jeg i dens øie det budskap, at vi
burde graate, ikke for den, men for os seiv og vore
børn, siden den er udødelig og vi maa dø —.
Mens jeg ser paa dens hvite forblødde lik, kjen
der jeg endda engang duften av salverne og lugten
av det nedtraakkede græs i haven nær det sted
hvor Han blev korsfestet; og jeg hører det takt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
