Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i vor sjæl - IV. Oplysningens vei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
holder retningen, kommer den aldrig mere til at
knurre eller oprøre sig over slikt — andet end
kanske under momentane tilbakefald — men nu,
da den har erkjendt deres værdi, anspænder den
hellere hele sin viljestyrke for at kunne ta imot
slike slag og bruke dem som Gud vil. Derfor er
det netop paa dette stadium at sjælen ikke
længer lar sig forvirre av lidelsens gaate: skjønt den
selvfølgelig ikke forstandsmæssig kan løse
problemet, svarer den paa den eneste mulige maate —
ved at ta imot lidelsen eller ialfald finde sig i den.
Den ser nu i praksis, at lidelsen er rimelig, og
fra nu av forsøker den at handle efter denne sin
intuition.
2. Det andet stadium paa oplysningens vei —
tilsvarende lutringens vei — bestaar i at sjælen
mottar lys fra Gud, saa den ser indre tings
realiteter — religionens sandheter tildøme.
For eksempel: En sjæl paa troens
begynderstadium holder fast ved et uhyre antal dogmer
som den ikke har spor av indre erfaring om.
Den hölder fast paa dem og lever efter dem,
fordi den vet at den har tat imot dem av en
autoritet som sjælen kjender og vet er
guddommelig. Men ikke alene er der mange av
disse dogmer som den intellektuelt ikke forstaar,
den har hellerikke det som Skriften kalder
«aandelig dømmekraft»1 overfor dogmerne. Sjælen har
tat imot troen saan som Vor Herre sier at vi
skal ta imot den, «som et litet barn»2. Vi holder
troens juvelskrin fast i vore hænder, lar vort liv
lede av det lys som straaler ut fra det, vilde dø
1 I Joh. IV, 1, I Kor. XII M. — 2 Mark. X 15, Luk. XVIII 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
