Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del: Kristus i verden utenom os - VI. Kristus i Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
gudegave — bare for at rydde ut alt dette, ofre
alt, slænge det fra mig, opgi det for at det kan
bli slukt op i den fælles masse som det blev
utskilt fra, da jeg blev skapt?»
Aa, tænk omigjen! Fik du ikke din fri vilje
forat du skulde bruke den til at vælge, du vil
ikke ha anden vilje end Guds vilje? Din forstand
forat du litt efter litt kunde lære lydighet mot
den guddommelige visdom, dit hjerte for at det
skulde elske og hate de ting som Det Hellige
Hjerte elsker eller hater? For i en sjæls forening
med Gud gaar ingenting tapt som blir forenet
med Ham. Hellere blir hver eneste av Guds
gaver forvandlet, helliggjort og løftet op i en
høiere natur. Men det er sandt, det er ikke
længer sjælen som lever, nu er det «Kristus som
lever i den».
Og hvis dette er sandheten om Gud og sjælen,
saa er det sandhet i hvilken form saa Gud
vælger at fremstille sig for sjælen. Ingen kan leve
et høiere liv paa jorden end et liv i fuldkommen
og undergiven efterligning av Jesu Kristi liv, ingen
frihet er større end Guds børns frihet, bundet som
den er av kjærlighetens og frihetens fuldkomne
lov.
Har du derfor engang fattet, at den katholske
Kirke er Kristi historiske uttryk for sit jeg,
har du engang set guddommens blik i dens øine,
Kristi eget aasyn bak dens ansigt, har du
engang i dens mund hørt hin stemme som altid
taler «som den der har myndighet»1, saa vil du
skjønne, der gis ikke noget ædlere liv for en
1 Matth. VII 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
