Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. De syv ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
vi skal vende os til i bundløs tillid, naar alt
andet svigter. Det er ikke alt: Hun kunde aldrig
ha blit vor mor, bare enslags fostermor, hvis hun
hadde født os uten smerte. Men slik som det er
saa har hun, som fødte sin Førstefødte Ufaldne
uten smerte, født sin skare av faldne børn i kval
og mørke. Sandelig, hun er de frelstes mor, for
hun var Frelserens mor: hun stod ved Jesu kors
som hun hadde knælet ved Hans krybbe. Saa er
hun da vor mor ved selve det Blod som
gjen-løste baade hende og os. «Sorgernes mor» maa
altid staa menneskene nærmere end selv «Vor
glædes aarsak.»
Det andet vi skal huske paa er dette:
Det er bare saa altfor let, straks vi begynder
at gaa litt frem i aandelighet, at glemme de
simpleste, elementæreste pligter som religionen
begyndte med. Eller vi kan si det paa en anden
maate: straks vi begynder at opleve et mere
inder-lig og personlig forhold til Jesus Kristus er det
bare saa altfor let at glemme, eller i det mindste
at gjøre mindre ut av de forhold som binder os
til hverandre. Derfor vender Vor Herre i dette
Ord endda engang vore tanker mot den
begyn-der-sandhet, at «den som ikke elsker sin bror
som han ser, kan ikke elske Gud som han ikke
ser» —selv om hans religiøse følelse synes aldrig
saa dyp eller ekstatisk. For at prøve, om vor
følelse for Ham er virkelig maa vi derfor uavladelig
vise den i praksis i vore følelser for hverandre.
Hvis der er nogen tid da det sømmer sig at vi
vender os mot hverandre og viser at vor
kjærlighet er egte, saa er det naar vi staar sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
