Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. De syv ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
at Guds vilje, eller Hans almagt eller Hans
skjøn-het underbevisst føles i alt, og at «ingenting er
verdslig uten synden.»
Nu skal vi minde os selv om at det i
virkeligheten er meningen, dette skal være livet for
hver eneste menneskesjæl, og efterhvert som vi
nærmer os dette maal, opfylder vi mere eller
mindre vor bestemmelse. For det er bare for en
sjæl som er naadd saa langt at Gud kan være
Alt. Han blir «Alt», fordi ingenting er fremmed
for Ham længer. «Hvad enten I derfor spiser
eller drikker, eller hvad andet I gjør, saa gjør
alt til Guds ære.»1 Hele livet faar lys av Hans
nærvær, vi ser alt som værende i Ham.
Ingenting har nogen værdi uten fordi det staar i
forhold til Ham.
Dette er da den tilstand som en kristen sjæl
maa stræbe efter og kjæmpe for at naa frem til.
Dette, og bare dette, er Kristi venskaps fylde.
For en sjæl i denne tilstand, og for den alene,
kan det sies med sandhet, at Jesus er alt. Og
videre, det er bare i denne tilstand at sand
«forlatthet» er mulig. Miste Jesus, hvis Han fylder
ni tiendedele av vort liv, er en bitter smerte, men
der er endda en tiendedel som ikke føler tapet
— en eller anden bi-interesse som sjælen kan
klamre sig til og finde trøst i. Men naar Han er
blit hele livet, naar der ikke er en stund paa
dagen, ikke en sansernes rørsel, ikke en sindets
forestilling eller handling som ikke Han er
bakgrund for — i det mindste underbevisst — hvis
Han da trækker sig tilbake, blir solen formørket
1 I Kor. x 31.
10 — Benson : Kristi Venskap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
