Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. De syv ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
lete, dere har snudd dere fra døren og gidder
ikke banke paa. Dere vil ikke være brydd med
at spørre. Saa blir det mig som maa gjøre det.
Se, det er jeg som gaar ut for at lete op de
bortkomne, det er jeg som staar for døren og
banker paa. Det er jeg som ber — som er blit
en tigger. Forbarm dere over mig, mine venner,
for Herren har hjemsøkt mig! Jeg byder dere
ikke mere at drikke, jeg ber om det, for uten
det dør jeg!»
Det er da godt for os en og anden gang at
se paa det aandelige liv fra et helt uvant
synspunkt. Der kommer øieblikke, ja selv lange tider
i vort liv, da religionen blir en utaalelig byrde
for os, da letingen synes saa lang og saa
faa-fængt, saa vi kvalmer ved den; ingen dør springer
op, om vi banker aldrig saa haardt paa den, vi
spørger, og der er ingen stemme som svarer. I
slike stunder mister vi modet. Ja vi synes, vor
egen længsel er ikke værd at tilfredsstille, at
religionen som alle vor naturs andre instinkter fører
til en grænse som det er uraad at komme utover,
at vor attraa i virkeligheten har lidt nederlag,
og vi har ikke engang nogen ærgjerrighet efter
at naa Himmelen længer. Sandheten er at vi er
begrænsede væsener, og at den guddommelige
uro — vor higen efter det uendelige, vor
endeløse lidenskab for Gud — er en naadegave fra
Gud like meget som kraften til at naa Ham og
vinde Ham. Det er ikke bare det at Gud er vor
løn og vor Herre, Han maa i sandhet ogsaa være
veien som vi gaar til Ham; vi kan ikke saa
meget som længte efter Ham uten Han hjelper os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
