Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. De syv ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Venskap mellem Gud og mand er nu igjen blit
mulig, i Kristi legeme. Den gamle uforsonlige
motsætning mellem skapningens synd og Skaperens
retfærdighet, mellem menneskeaandens urenhet og
Aandernes Faders hellighet er borte. Vi kan bli
«antat i den Elskede.»
For det første: nu er der frelse for synderen.
Der er ikke mere nogen synd som der ikke findes
tilgivelse for. Det er blit sagt at kjærligheten
tilgir det utilgivelige og elsker det uelskværdige.
Og i det Dyre Blod «skal der være en aapen
kilde til tvætning av synderne og den urene»1
som profeten sier, og som apostlen skrev er det
dette Blod «som renser os fra al synd.»2 Guds
venskap staar vidaapent for hver eneste sjæl som
attraar det.
Men der er endda mere. Ved Kristi død blev
ikke bare venskap mulig, men et venskap saa
fortrolig som ikke englene engang kan naa til.
Det er ikke bare det at sjælen i kraft av det
Dyre Blod kan gaa fra døden til livet, men paa
dette livs vei, over høiderne og gjennem landene
kan den vandre opover til selve den fuldkomne
hellighet. David kunde tørste efter Gud, David
kunde se syner og se frem til den «opvaagnen i
Guds lignelse» som er sjælens endelige
tilfredsstillelse. Men ikke før Kristus var død kunde
nogen sjæl naa dette endelige maal for den
guddommelige attraa og for sin egen — og nu kan det
naas av hver eneste sjæl, bare den er villig til
at bringe de ofre som kræves for at naa det. I
kraft av det Dyre Blod og ved naaden som med-
1 Zacharios XIII. 1. — 2 Joh. I 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
