Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Paaskedag. Kristi, vor Vens, opreisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
i hænderne bærer hun parfumekrukken. Hun er
kommet hit, tænkte kanske at det er hendes
sis-ste mulighet — om ikke andet saa bare at faa
se Jesus, faa se Ham som har set venlig paa
hende engang i fortiden, kanske møte et
bedrøvet blik fra disse øine som ser tilbunds i hende.
Resten er skedd i et øieblik. Næsten førend
tjenerne er blit var hende er hun sunket ned paa
jorden bakom Hans løibænk og hun kvider sagte
i sin elendighet, da et blik fra de guddommelige
øine igjen har set tvers igjennem hende. Først
blir der stille, da hun som ikke sanser andre end
sig selv og Ham bøier hodet saa dypt, saa
hendes taarer drypper paa Hans føtter. Men da hun
nu fort gir sig til at gni og tørke av dem med
sit lange haar, som om hun selv er forfærdet
fordi hun har flekket til disse hellige føtter, og
hun saa skynder sig at aapne salvekrukken og
øse sin nardus utover dem, likesom for at gjøre
det godt igjen at hendes taarer kom paa Hans
føtter — da tar verden til at hviske oppe der
paa ærespladsen.
Jesus ser op, sier nogen faa ord, og det er
skedd.
«Ser du denne kvinde.....Hun har ialfald
gjort det som du, min vert, forsømte .... Hun
elsket meget. Hun elsket meget — og derfor er
hendes synder tilgit. Gaa, min datter og min ven.
Synd ikke mere.»
Det er dette hun husker, naar hun nu tænker
nogen maaneder tilbake i tiden — maaneder, da
hun levet et nyt liv, rent og fuldt av sødme
tilslut. Saa kan vi tænke os, hvordan fortvilelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
