Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Paaskedag. Kristi, vor Vens, opreisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
kunde umulig være grænser for det som den
evnet? Da ropet stiger fra folkemassen: «Er du
Guds Søn, da stig ned av korset —» hvor hun
maa ha stirret op i det stille, forpinte aasyn med
de lukkede øine, som hun saa over sig mot
himmelen. Og fremfor alt, da ropet var dødd bort,
og saa det samme skrik gjenlød fra de to kors
ved Hans høire og venstre side, da det blev tat
op av de to mænd som hadde størst krav paa
Syndernes Ven, fordi de var elendige, med de
forfærdelige smaa ord bakefter: «Hvis du er
Kristus, da frels dig selv — og os/» — da tør vi
visst se ogsaa hende springe op, mens hendes
haab blusser op i lys lue — for nu ialfald maa
Han svare! Hans kraft vil sikkert vise sig tilslut,
om ikke før i den ellevte time, naglerne vil bli
til ædelstener og korset springe ut i blomstring,
og Han, hendes Ven, vil stige ned fra sin trone,
forherliget, og ta imot verdens tilbedelse. Kan
det ikke være mulig at ogsaa hun, mens hun
staar der og ser bort paa Maria og Johannes for
at faa nyt mod, i sin nød har hvisket «Fordi
du er Kristus, frels dig selv — og mig?»
. . . Og Jesus ropte med høi røst og op gav sin
aand.....
3. Ett har hun tilbake. Hendes Frelser er
borte, hendes konge er død. Men endda har
hun faat beholde saa meget tilbake av sin Ven,
saa hun kan graate. For en sjæl som ikke
engang har igjen evnen til at glæde sig, kan ikke
graate.
Hun som «elsket meget» gjør igjen «hvad hun
kan». Fot for fot følger hun med til den stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
