- Project Runeberg -  Den brændende busk / I /
33

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33
Paul stod litt ved det aapne vindu. Nogen smaa
skyer hadde drevet frem høit oppe — glinsende gyldne
i atterglansen av solen som var gaat bort for længe siden.
Der kom Bjørg i rend over gaardsplassen. Tak
skjæbne, han gjettet hvad det betød, løp ned for at
møte hende. Joda, det var indbydelse fra oberstens.
Den omfattet ogsaa pjolter.
«Desværre du,» — Paul kysset hende litt umoti
vert — «jeg maa en tur bortover til stationsmesteren.
Nei desværre, jeg er nødt til at gaa ditbort, det er
noget jeg er nødt til at se paa seiv. Jo jeg skal
komme indom, naar jeg kommer tilbake —»
Den hvite landeveien fremover i tusmørket —
støvet lugtet saa godt, uskyldig likesom og var saa
tyst at gaa paa. Vældige gamle bjerketrær hængte
sine grener utover med bitter sval duft og mørke, et
litet pust av vind rislet svakt med dem. Inde hvor
lunden lukket sin skumring om veien lyste det av
sommerklædte kvinder — nogen fra pensionatet var
ute og spaserte aftentur. Paul sprang over stengjerdet
og gik nedover en vold, der de hadde begyndt slaat
ten — høiet laa paa skaar og duftet og svisset litt for
føtterne hans, da han løp nedover jordet. Det sluttet
i et myrsøkk med blanke hvite vandøier og mørke
klumper av vier. Saa kom han op paa veien som
fulgte aaen fra Grøndalen; den rislet stridt her over
et flatt, storstenet leie og delte sig i mange smaa
tynende strømmer omkring de bleke grusmæler. Ly
sene fremme ved stationen gløste rødt mot fjeldets
lodne mørke.
Stationsmesteren var oppe endda, kom ut i skjorte
ærmer, og Paul tok op igjen det som han hadde av
talt med ham i telefonen om morgenen. For sin sam
vittighets skyld gjorde han endda et slag bortover
sidesporet, blev gaaende og rusle mellem nogen halv
lastede jernbanevogner og pratet med stationsmesteren
ora utsigterne for jagten.
3 — Den brennende busk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:47:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/1/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free