Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
ikke jeg kunde føle stort mere, om jeg saa et virke
lig mirakel — andagt, betagelse og — ja ydmykhet
bentfrem — end da jeg fik øie paa den der lille flek
ken av uberørt morgen indunder steinen. Det var
som et under. Men om jeg kom ut for et under som
ikke var anonymt — da vilde der altsaa være et plus,
ikke av følelse, men av erkjendelse. Jeg vilde vite,
h v e m jeg kunde vende min andagt mot og hvem det
var som fik mig til at føle ydmykhet, fordi jeg saa
ikke bare et tegn, men den som gav tegnet —.»
Ruth smilte litt:
«Jeg synes det var pent, Paul. Men jeg skjønner
igrunden ikke, hvorfor kan du ikke nøie dig med at
s e saanne tegn — i naturen og. I barna dine vel
ogsaa kanske? Hvorfor vil du absolut faa fingre i
mirakelmakeren ?»
«Jo. For jeg har egentlig altid syntes, naar jeg
kom op paa en fjeldtop for eksempel — det vilde da
igrunden være meget naturligere at bygge et alter der
og foreta en eller anden offerhandling — end at lægge
nogen stener op paa varden eller putte en tomflaske
med navnesedler nedi den. Men om jeg vilde ta smør
ret i smøræsken min og kline det utover varden og
ofre det til solen — saa vet du at det kunde jeg jo
nok ha morro av seiv; det vilde være et uttryk for
min religiøse følelse. Hvis bare ikke jeg hadde visst,
at jeg ikke gjorde solen nogen fornøielse med at ofre
den smørret mit som et tegn paa min taknemlighet.
Min religiøse følelse sier mig at soldyrkelse og ofrin
ger til solen er naturlig — saa længe menneskene
ikke har opdaget, at solen seiv ikke har bevissthet
om os og det gode den gjør os. Det er saan med al
naturreligion — den maa være selvfølgelig for os, like
til vi opdager, at naturen ikke tænker paa os eller
føler noget for os. Siden kan det ikke være religion
længer — ikke noget forhold mellem to forskjellige
personligheter — en stor som gir alt og en liten som
tar imot saa meget, saa den faar længsel efter at gi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
