- Project Runeberg -  Den brændende busk / I /
89

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89
Rises bedstefar var blit mistænkt for at ha gjort av
med hende; han hadde været rædd for mor sin, hvis
hun fik vite at han hadde været kjæreste med tausen,
— Saa der kunde der vel forsaavidt gjerne være noget
som gjorde, at levende mennesker blev rædde.
Men det var selve naturen ogsaa som pludselig
kunde vise likesom et skræmmende og fiendtlig uttryk.
Og det ikke ved uveir eller slikt som kaldes vilde land
skaper, Tvertimot. Der laa en liten skogtapp etpar
kilometer nordenfor stationen hjemme, mellem jernbane
linjen og landeveien til Kristiania. Der hadde han
været med til at finde liket av en mand; det maatte
ha ligget der en tre maaneder mindst. Ikke nogen
hyggelig oplevelse akkurat. Men det uhyggeligste ved
den var, at en saan elendig liten rest av krat kan
bevare hele skogens tause og ugjennemtrængelige like
gyldighet for mennesker. Litt nypekjerr, berberiss og
hyldebusker indunder de tyndstammede, utrivelige furu
erne er nok til at gjemme en saan hemmelighet.
Det er ikke for ingenting at der er saa mange drag
av grusomhet i alle naturreligioner — saa længe de
virkelig er religion.
Det hadde aldrig faldt ham ind at der kunde ligge
nogen objektiv realitet til grund for den religion de
lærte paa skolen og som onkel Abraham talte om.
Direkte hadde det neppe hat noget at gjøre med hans
mors fritænkeri — det var akkurat like langt fra at
hendes overbevisning hadde forekommet ham særlig
overbevisende. Tvertimot, han hadde altid syntes at de
andres tro og hendes vantro var i bund og grund det
samme — andre menneskers subjektive overbevisninger,
eller personlige meninger kaldte de det ogsaa. Men
han kunde ikke opdage nogen anden grund til at de
mente saan, end at det gav dera ret til at være
og gjøre og dømme slik som deres natur bød dem.
Saa allerede længe før han blev voksen hadde han
vænnet sig til at dømme om andre mennesker efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:47:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/1/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free