- Project Runeberg -  Den brændende busk / I /
101

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

101
bare for ham som alle andre sjæler. Det er de fide
at tro det.
Hun var ialfald svært glad i barna sine. De kunde
vel kanske vække hendes lille vindskibelige sjæl til
en gavmildhet som ingenting før hadde kaldt paa.
Det var avtalen at Bjørg skulde komme ned til
paaske for at se paa det nye huset.
Det laa i en fold av de store lerbakkerne ut mot
elven, som videt sig ut til en dam her. Den store
gamle haven gik helt ned til vandet. Det første Paul
fik se hvordan huset laa, tok han sig naturligvis for
at utmåle de ulykker som kunde ske med ungerne
og vandet.
Ellers likte han stedet svært godt. Villaen var et
saant hvitmalt træhus med verandaer i schweitzerstil
som mindet om de gamle gaarderne bak paa Hegde
haugen, der hans fars familie hadde holdt til. Og
der var rummelig indendørs og store stuer uten for
mange vinduer og dører. Foreløbig hadde han instal
lert sig i et soveværelse i anden etage. Det hadde
et vindu som vendte mot nord, mot den høie ler
bakken med en klynge gamle ospetrær paa kammen,
og et vindu mot vest. Til den siden saa han ut over
havens nakne trækroner ned paa dammen, og paa
den anden side av vandet var der bratte bakker med
tæt løvkrat og granlunder i folderne, men oppaa
bredte bygden sig, en endeløs hvit flate nu vinter
tiden. Dottet av gaardklynger strakte den sig ind
over mot fjerne, lave skogaaser som vekslet farve hver
time paa dagen med veirets og døgnets skiftninger.
For Paul var der en uavladelig gjensynsglæde i at
se dette stykke østlandsnatur; Romerike — ikke noget
overvældende for folk som reiser gjennem der paa
turistvis, men indtagende for den som har kjendt
saanne bygder fra barndommen av. Det tok til at
bli vaarlig herute nu, og snedækket over dammen var
blit vasstrukket — mykt og mildt graagrønt med pytter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:31:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/1/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free