Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
hollandsk, fordi det var hans faste beslutning at træde
ind hos fransiskanerne i Holland, saasnart han hadde
naadd alderen —.
Julies forestilling om klosterfolk var vel noget saant
som at det var flygtninger fra livet og livets opgaver,
oftest folk som hadde lidt nederlag, pr. preference i
kjærlighetsaffærer. Men samtidig tænkte hun sig vist
nok at munker gjerne var utstyrt med en viss ytre
værdighet i miner og fremtreden. Saa hun blev litt
paff over denne aspirant til kutten og sandalerne —
han var en liten graablek og fregnet fyr med utpræ
get pøbelfysiognomi og digre, utstaaende ører. Tynd
og barnslig saa han ut i de voksne, færdigkjøpte
klærne, og saa het han Anton Todderud.
At folk gik i kloster bare av egoistisk omsorg for
sin egen sjæl hadde Julie ogsaa ment — men nu for
klarte Anton hende at sjælenes frelse var det eneste
han vilde leve og dø for, og som en begyndelse
gik han til angrep paa fru Selmers sjæl, saa ofte hun
gav sig i snak med ham. Til Paul seiv maatte fore
slaa Anton at de foreløbig indskrænket sig til at be
for hans mors omvendelse — han trodde ikke tiden
var inde til mere direkte paavirkning endda.
Anton var forældreløs og hadde været paa barne
hjem da han var liten. Der hadde han hørt «saa mye
fært og rart om den katholske Kirken» saa han var
blit nyfiken og hadde begyndt at gaa i St. Olavs
kirke saa ofte som han kunde se sit snit til det.
Derefter kunde han ikke gi sig, før han fik greie
paa hvad det betød altsammen, og saa hadde han
bedt om undervisning og var blit optat etpar dager
efter sin femtende fødselsdag.
Hans iver kunde være litt generende. — En dag
da Paul sat i et møte ute i byen, maatte han ringe
hjem til sit kontor og be om at faa en mappe med
papirer bragt bort til sig. Anton kom, banket direkte
paa døren til privatkontoret hvor herrerne sat og over
leverte mappen til sin chef med en høilydt hilsen :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
