Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
for ham var alle sjæle som han hadde faat ansvar for
like værdifulde, og med forsæt la han al vegt paa
det som var fælles, betonet litet de individuelle for
skjelligheter. Det var ialfald Pauls indtryk, fordi
presten altid hadde talt til ham uten skygge av sal
velse, saklig og reservert. Paul hadde set saapas
meget til Harald Tangen i disse aarene saa han
skjønte, den anden avskydde føleri, fordi han seiv ikke
trængte til at gjødsle, men til at beskjære sin følsomhet.
Utenfor skriftestolen hadde han aldrig talt med
pastor Tangen om sig seiv; de snakket altid om
emner og arbeider, aldrig om folk.
Med pastor Kindrich blev det noksaa anderledes.
Han var rhinlænder, og han var fra en anden tid, og
Paul syntes han var en god del salvelsesfuld og altfor
overstrømmende. Han maatte ta sig sammen for ikke
at bli utaalmodig, seiv i skriftestolen, men han syntes
at presten misforstod hvert ord han sa. Hans utaal
modighet mot folk som han ikke likte, hans hastige
foragt for alt som han syntes var dumt og simpelt;
opblaast føleri og slurvet tænkning — det var jo tanke
synder, men han trodde da ikke at han pleiet røbe
sig, naar han følte slik, han bare trak sig tilbake.
Pastor Kindrich formante ham akkurat som han
skulde bruke at vise sig brysk og være ubehagelig mot
hvert eneste menneske som han ikke likte. — Aar og dag
bakefter gik det op for Paul at det var nok allikevel
gamle pastor Kindrich som hadde set rigtigst.
Da han nu syntes at han maatte tale med en prest
for at faa vite, hvordan han burde forholde sig over
for sin kones paafund, gik han først op til pastor Kind
rich en eftermiddag paa hans kontor.
At han maatte negte sit samtykke til en skilsmisse
var klart; det var ikke andet end hvad han seiv hadde
tænkt. Likedan, at hvis Bjørg allikevel fik sat igjen
nem skilsmissen, og seiv om hun derefter giftet sig
med en anden, saa var han likefuldt bundet til hende
saa længe hun levet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
