Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
De gik fort, side om side, og sa ikke et ord, Okserne
var væk; de møtte ikke et liv uten et lemen som pilte
over stien.
Det var godt at faa gaa og tie stille — efter alt
det skravlet til han der Jo. Paul tænkte ikke over at
han hadde aldrig før tidd stille saan, sammen med
Ruth. Kaldt var det nu, saa de skimtet sin egen
aande som en lys liten røk foran sig, og vidt omkring
dem suste stilheten av vand utpaa vidden.
Da de stod i skyggen utenfor hendes dør, talte de
uvilkaarlig ganske sagte-, de sa godnat til hverandre
og Paul tok rygsækken sin. Han var kommet nogen
skridt nedover volden, da ropte hun dæmpet: «Paul —»
«Ja —?» Han snudde sig. «Var det noget —?»
Hun kom efter ham, ut i maaneskinnet.
«Nei. — Igrunden ikke. Bare, det er næsten synd
at gaa ind og lægge sig en saan nat —»
Paul blev staaende og vente. Han var ikke noget
træt længer, kunde gjerne gaa og se paa solopgangen,
fra en av haugene, hvis det var det hun vilde fore
slaa. Men hun sa:
«Jeg vet ikke om der er vand nede hos dig.»
Hun fulgte med ham nedover volden, og da han
laaste op døren til gammelselet gik hun foran ham
ind. Rummet syntes belgmørkt for dem som kom ute
fra, og luften derinde kjendtes lun mellem tømmer
vaeggene. Litt maaneskin faldt ind av det lille vin
duet og lyste op en hvit rute paa gulvet.
Karaflen og vandmuggen var tomme, «jamen det
gjør da ingenting, Ruth.» Paul tok vassbøtten i gan
gen og strøk ut.
Opkommet var nede i bakken bakom laaven. Paul
knælte paa hellen og sænket bøtten langsomt ned i
det isnende klare vand. Kulpen var en liten verden
for sig i maaneskinnet, med farver som er ukjendte
for dagslyset — vandet mørknet dypt indunder de
lyse glatslipte skiferblokker, fine drivende grønalger
rørte sig der hvor vældet boblet op og glitret. Den
15 — Den brændende busk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
