- Project Runeberg -  Den brændende busk / I /
233

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233
«Nei, det er det dere ikke gjør,» sa Paul heftig.
«Dere vet bare om dem som svigter. Dere ikke saa
meget som vil vite hvad de utretter, de mange flere
som er trofaste. Og de andre — det er ikke dem
jeg skal ta efter. Husker du ikke hvad Jesus sa til
St. Peter ved en viss leilighet, da han gav sig til at
grave og spørre efter Johannes’ affærer. «Det skjeller
dig ikke,» sa han — paa norsk. «Følg du migl»
Paul reiste sig: «Jeg vil ikke høre mere om dette.
Det er bedre jeg sier godnat nu —»
Men i døren ind til soveværelset sit stanset han:
«Vil du si mig en ting forresten — hvor har du
fa a t den idé fra at der skulde være noget mellem
Ruth og mig? Der findes ikke skygge av sandt i det.
Men er det noget som — har du hørt nogen anden
som har antydet noget slikt?»
«Jeg vet ikke rigtig, jeg,» sa Lillian frygtsomt. «Du
vet da hvordan jeg er, Paul — ieg snakker jo a 1 d r i g
om andre folks private anliggender. Men jeg maa si,
jeg har likesom hat et indtryk av at alle vores fælles
bekjendte haaber at det skal bli til noget mellem
dere —»
Han stod inde paa soveværelset sit, rystet og
oprørt.
Og det likefrem drysset med skjel fra hans øine.
Det var saa gærent, saa han kunde ikke andet end
le ogsaa. — Men det hadde simpelthen ikke faldt ham
ind før at nogen kunde tænke —.
— Den natten da de hadde rodd Jo over til øen og
gik hjera sammen i maaneskinnet — nei saagu, det
var ikke sandt; Ruth var hans kusine, og det var al
deles utaalelig hvis han skulde tænke hun hadde villet
gi ham en leilighet til at gjøre kur. Men nu, naar
han husket hele den maanenatten — roturen deres
hjem over vandet, deres gang tilbake til sæteren, det
øieblikket da de stod alene sammen inde i den mørke
og lune stuen nede hos ham, mens maanen skinnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:31:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/1/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free