- Project Runeberg -  Den brændende busk / I /
236

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236
naturligvis var det Jo som hun var en smule optat av
— og han opdaget med en ydmykende følelse, at n u
ønsket han det skulde være slik — og dernæst, at
det ønsket han allikevel ikke paa nogen maate. Gutten
var begavet og upaalitelig; revet ut av det miljø som
han var vokset op i drev han omkring i et andet
hvor han ikke hadde røtter, glupsk efter erfaringer og
sensationer, uten instinkt for noget slikt som de
uskrevne lover som hvert forskjellig lag i et folk lar
gjelde. Gud Fader, de talte jo ikke engang samme
sprog, han og Ruth, seiv ikke naar de brukte de
samme ordene —de betød ikke det samme for dem.
Og hun var jo i virkeligheten sletikke kunstner; hun
hadde akkurat evnen til at forstaa kunst og føle sig
ind i kunst, men ikke til at forstaa en kunstner eller
føle sig ind i hans sind. Og allerede nu var hun for
gammel til Jo — og om nogen aar, naar hun var over
de firti og han først i tredverne —.
— Hvorfor blev han saa heftig oprørt ved tanken
paa at Ruth kunde være forelsket iJo Braastadlykkjen
— ? Det var da ganske naturlig. Hun var hans kusine,
og netop overfor hende følte han sterkt at de var nær
i slegt; han hadde været meget sammen med hende
i de sisste aarene, var svært glad i hende —. Det
der tøvet til Lillian behøvedes ikke for at forklare—.
— Skal du ikke snart ta og be din aftenbøn,
spurte Fanden og flirte. Joho gammern, du kan huske
paa at jeg skal nok det —,
Aa Herre, Herre, Herre Gud — er det nødvendig
at jeg skal opdage igjen, for et naut jeg har været!
Paul la sig, rullet sig ind i sin elskede skindfeld og
opdaget han kunde godt gi op alt haab ora at faa
sove for det første.
F o r et naut han hadde været — igjen 1
Men han visste sandelig ikke saa sikkert, hvor han
hadde Ruth henne nu — hvor meget hendes væsen
i det sisste aaret hadde betydd, eller hvordan hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:31:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/1/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free