Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
skjønne» blaaste Synne, «da har de bare den underste
hvite hætten da —»
«Jeg er naa ialfald glad for det,» bemerket Helge,
«at jeg er paa Institutet, for da behøver jeg ikke at
høre paa Synne bestandig, for hun sier at alt jeg sier
er galt. Kan ikke jeg faa si hvad jeg vil for dig da,
nebbenosa!»
De hadde pludselig begyndt at kalde ham far.
Paul hadde aldrig likt de klissede ordene, papa og
mama, men de brukte dem i Bjørgs kreds, og saa var
det blit til det at hans børn sa papa og mama. Nu
faldt det ham ind — kunde det være Ruth som hadde
sagt til Synne og Helge at nu var de for store til at
si det —?
Det kom pludselig over ham denne søndagskvel
den, mens han sat og kjørte utover til Berven, at
dette var synd mot Bjørg og synd mot børnene. Om
ikke hun hadde vett nok til at skjønne hun hadde
pligter mot børnene, saa hadde børnene pligter mot
hende. Hun hadde ikke større resurser i sig seiv end
at livet maatte bli bitterlig fattig for hende, hvis hun
skulde holde paa at jaske omkring paa denne maaten
saa længe som moren levet og hadde sin sykdom at
bestyre. Og naar mutter saa engang faldt fra, stod
hun der mellem bare fremmede, et halvgammelt, for
kuet barn, og seiv om hun da kom tilbake til dem,
vilde det være forsent. Hun hadde ret til at faa det
som børnene kunde gi hende; han haabet at de skulde
bli saa gode katholiker saa de aldrig vilde falde paa
at tænke noget andet, og det var hans pligt at gjøre
hvad han kunde, saa de ikke blev plyndret for sin
pligt. Om det var aldrig saa litet sandsynlig at for
holdet i hans hjem nogensinde skulde bli videre lykke
lig paa en saan almindelig følbar maate, saa dreiet det
sig om noget meget vigtigere, saasandt de nu engang
var mand og hustru, forældre og børn, og det var
ingen utvei at late som det ikke var slik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
