- Project Runeberg -  Den brændende busk / II /
11

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

343
farvede haaret, Saa for den saks skyld kunde damen
gjerne være Lucy — han smilte litt ved mindet; hun
hadde aldrig hat vett paa at klæ sig.
Men hende klædde det med kortklippet haar — hun
bar det bølget og børstet ret tilbake fra ansigtet uten
skil, det gav en vakker indramning saan. Cutting er slet
ikke saa stygt naar de bare klipper haaret kort nok,
det er saant halvlangt haar som lafser nedover fra en
skilning som ser saa uappetitlig ut paa de fleste, eller
saanne krøller som er klint fremover kinderne. Men
saan som den damen i gult har det — det er
pent —.
Lucy hadde hat saan vakker hodeform, husket
han. Naar hun tok ned den digre valkefrisuren, kjæm
met ut sit prægtige askefarvede haar og flettet det til
natten, saa blev hun en helt anden, meget finere —
en kvinde, istedetfor en pike som strævet haardt for
at være dame.
Jo det maa være hende. Det er benene ogsaa —
klassisk vakkert skapt, men i altfor stort format til at
kunne ta sig ut i noget slags moderne fottøi. Hun
hadde gule silkestrømper paa og forgyldte sko — kolos
salt stort nummer —.
Ja saa sandelig var det Lucy ja. Saa hun saa saan
ut nu —.
De hadde sluttet at danse, hun og kjukken, kom
bortover hit. Forsent tok Paul øinene til sig, — Lucy
stoppet op et øieblik, og han hadde reist sig halvt op
og hilst, før han seiv visste at han gjorde det, og Lucy
bøiet hodet. Saa gik hun videre bortover til bordet
sit, der den anden tykke, rødsprængte fyren sat og
ventet. — Løvstø var det manden hendes het —.
Paul drak ut pjolteren, saa paa klokken — fore
stillingen skulde da være slut nu. Gang paa gang
grep han sig i at han sat og saa ditbort, skjønt han
hadde da ikke noget med det — og medett sa Lucy
noget til sit selskap, reiste sig og kom bortover mot
hans bord —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:31:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/2/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free