Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Det er ikke saa let altid med Bjørg og børnene.
Hun hadde været borte fra dem i aarevis, det
kunde ikke gjøres ugjort.
Og religionen var et baand som bandt ham og
børnene endda tættere sammen end blodsbaandet;
den følelsen av isolation, som aldrig et øieblik forlater
katholiker helt i et absolut ukatholsk miljø, gjorde at
han og børnene bodde sammen som i et hus bak
usynlige fæstningsgraver; seiv deres nærmeste slegt og
bedste venner var paa den anden siden. Det er
utrolig for en forskjel det gjør i syn og omdømme,
enten en tror paa en objektiv eller subjektiv sandhet,
enten en med fremtid tænker paa tid i almindelig
forstand eller noget uendelig og tidløst. Det er en
forskjel som bestemmer ens syn seiv paa de mindste
smaasaker — bare at de andre svært ofte ikke vet
det. For ham var det en opdagelse som han endda
ikke hadde vænnet sig rigtig til; for børnene var det
noget selvfølgelig — men overfor alle andre var det
et fællesskap uten brist eller ridser.
Kløften skilte mellem børnene og deres mor og,
men det kunde jo ingen gjøre for. Og deres mor
var hun.
Bjørg hadde vel hat sin religion hun og, i betyd
ning av en forestilling om verdensordenen, og den
hadde sagtens været den dypest bestemmende faktor
ogsaa i hendes sind, seiv om den neppe hadde optat
hende synderlig meget bevisst, og det hadde ikke været
nogen religion som krævet større kultus av sine troende.
Men hun hadde altid forutsat at der var en Gud i
himmelen og han var god og retfærdig: naar folk
var bra mennesker, ikke gjotde noget som ikke var
tillatt efter lov og ret og andre bra menneskers mening,
saa passet Gud paa at de fik det godt, det hadde
de likefrem ret til at vente.
Nu saa hun sin Guds strafifende haand i alt vondt
som var kommet over hende; nu var hendes Gud
likesom en streng og ytterlig uelskværdig kriminal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
