Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
bli overlatt til sig seiv, rædd fordi han var et menneske
og det vet ingen hvad er, naar han ikke længer er
saa troskyldig saa han tør dømme andre mennesker.
Men dette maa da vel være at være paa bunden?
Nu skjønner jeg da vist først hvad det vil si at jeg
er en synder — !
Det andet, det hadde bare været barnelek.
Det hadde nok kjendtes haardt, ett og andet i
disse aarene. Lære sig til at leve med Bjørg og aldrig
glemme at hun var et menneske hun ogsaa. Allikevel,
det hadde ikke været saa uoverkommelig vanskelig at
se paa Bjørg som en kristen mand. Det som var i
ham seiv av hedenskap hadde aldrig visst om hende.
Vist hadde han været gjennemrystet av hemmelig
oprør over sin ydmykelse. Det ordet som hans mor
hadde brukt engang — vist hadde det ramt; det hadde
ramt saa aldrig noget menneske skulde faa vite hvor
det sved. Moren skulde aldrig faa merke at han ikke
kunde glemme hende det. Tilgi — det var ikke saa van
skelig. Det var altid lettest at tilgi moren naar hun for
løp sig. Da kjendte han paa en maate bedst hvor
glad han var i hende, for da kjendte han at hendes
magt over ham rak ikke længer end han seiv vilde.
Andre mennesker kunde han late som han blaaste
i, for det hadde han gjort bestandig. Han kunde ikke
gjøre sig aldeles ufølsom for folks snak om ham, men
han kunde late som ikke han vørte det. Det var ikke
noget nyt som han var blit nødt til at lære, men
noget gammelt som han hadde lært at forstaa bedre.
Ikke noget menneske vet saa meget om et andet men
neske, saa det er større at bry sig om, hvordan men
nesker dømmer om hverandre. Alt er i sisste instans
saker mellem et menneske alene og Gud,
Men hvad det betød saa han nu, og det vilde han
ikke taale.
— Ja for Herregud, at han hadde kysset Lucy og
sagt til hende — som sandt var — at han elsket hende,
det var galt naturligvis, men det var bare som den
7 — Den brændende busk. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
