- Project Runeberg -  Den brændende busk / II /
142

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

474
faa adgang til dig — som læge. Du er endel hoven
i ansigtet ser jeg — det var vel kanske ikke avveien
om en læge saa paa dig —»
«Behøves ikke. Jeg vil helst slippe.» Han visste
ikke seiv hvorfor, men han hadde absolut ulyst til at
faa besøk av broren. « — Har det været noget om
det i aviserne, vet du det?»
«Ikke med navns nævnelse. — Men for sikkerhets
skyld skrev jeg et par ord til Synne, Saa ikke hun
skal bli mere opskræmt end det er grund til, om an
dre skulde skrive om det til hende. — Det er sandt,
du er vel opmerksora paa at al forbindelse mellem dig
og utenverdenen blir kontrollert, bare jeg har adgang
til dig. Naa ja —»
«Ja vel.» De var fremme ved hjelpefængslet. «Ja
farvel da Arnt. Og tak for idag.»
Arnt Hauan kom igjen langfredags formiddag for
at meddele Paul resultatet av obduktionsforretningen.
Den direkte dødsaarsak var naturligvis faldet ned av
trappen — hjertelammelse. Men sektionsfundet hadde
vist luetisk koronarsklerose og aneurisma cordis «hvis
du vet hvad det er fornoget». Han hadde været un
der indflytelse av sterk alkoholnydelse ogsaa.
Paul gjorde ingen bemerkninger.
Hauan rynket brynene: «Du ser daarlig ut f»
«Nei jeg feiler ingenting.»
Men han hadde en følelse av at han hadde været
i denne cellen, han visste ikke hvor længe. Og han
kunde gjerne bli her saa længe det skulde være.
Det var noget som ikke kunde forklares. Det var
selve vissheten om at han aldrig mere kunde komme
til at føle sit eget jeg som noget virkelig. Han var
blit slettet ut, og det eneste som virkelig hadde eksi
stens, i ham seiv og i alt, det var Gud.
Det var ikke som den morgenen i kirken, en føl
bar, hastig og brændende sødme, som ild der hadde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:47:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free