- Project Runeberg -  Den brændende busk / II /
150

(1930) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482
«Jeg kan ikke tænke mig, efter dette,» sa Hauan,
«at sigtelsen mot dig i det hele tat vil bli opretholdt.
Naturligvis — en kan tænke paa legemsbeskadigelse
med døden til følge. — Men jeg synes det er litet
rimelig at der vil bli utfærdiget tiltalebeslutning nu ja.»
Paul sat og hørte efter med et halvt øre. Han
husket Lucys blik hele tiden, og hele tiden var det
som han maatte segne av smerte ved det. Hun kom
til at dø, det visste han aldeles sikkert, og det hadde
været som et levende væv, de sisste trevler av det,
var blit slitt over, da de saa paa hverandre isted. Nu
var der ingenting tilbake i hans liv som ikke kunde
bli nyt og anderledes, han visste det, men det hadde
været som en død, da det sisste brast som bandt ham
til hans egen fortid.
— Vagtmester Olsen var et erinde inde hos ham
om kvelden, like før han skulde lægge sig. Han merket
aapenbart at Paul var skamfuld for den der besvimelses
historien som han hadde lavet borte i retslokalet.
«Asch det er ingenting at tænke paa, De. Det
er ret som det er det, at dem besvimer i retten skal
jeg si Dere. Sigtede og vidner og tiltalte — jøss
jodda, besvimer og faar anfald og altingen. — Ps,
jeg husker naar jeg var paa moen jeg De, — gutta
skulde vaksineres, det var kopper her den gangen —
tror De ikke dem stod og dat saa lange dem var
bortefter geleddet, store svære karer. — Ja kan De
skjønne slikt De!»
Paul lo.
«De er snil De, Olsen. De har nu gjort hvad
De kunde for at trøste mig bestandig!»
Ti dager senere fik han meddelelse om at der ikke
vilde bli reist tiltale mot ham og at ordren om vare
tægtsarrest blev ophævet.
Julie Selmer kom kjørende ned og hentet ham.
Det var silende tæt og fint vaarregn da han kora
ut i gaardsrummet — lugten av vaat jord og groende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:47:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brndbusk/2/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free